Som lovet i går vil jeg i dag komme nærmere ind på min graviditet og fødsel og som I nok kender fra jer selv, kan det være lidt svært at gøre det kortfattet, men jeg vil prøve og håber ikke at I står af halvvejs J
Jeg er jo, som tidligere nævnt, på barsel fra mit studie og havde egentlig slet ikke regnet med, at min graviditet ville få betydning for mit studie – Men jeg blev klogere. Min terminsdato var d. 7. august 2011 og det passede perfekt, da min sidste eksamen lå i slutningen juni og jeg derfor kunne gå hjemme og slappe af, nyde sommeren og den sidste tid af min graviditet i ro og mag - Sådan gik det dog ikke helt.
Jeg havde gennem hele graviditeten døjet utrolig meget med bl.a. mavesmerter, blærebetændelse og et lidt højt blodtryk, men det lagde hverken min læge, min jordemoder eller jeg mere i, da der ikke var nogle iøjefaldende faresignaler. Men da vi nærmede os slutningen af maj måned blev det værre og værre, jeg havde blærebetændelse for gud ved hvilken gang, mit blodtryk steg og jeg var generelt meget svimmel og utilpas. Jeg fik kæmpet mig igennem de næste 2 måneder, men da vi ramte juli var det helt galt og min jordemoder sendte mig til akut kontrol og scanning på sygehuset. Scanningen viste, at bettemanden var 18 % undervægtig, samtidig var mit blodtryk endnu højere og lægerne var nu bange for, at jeg var ved at udvikle svangerskabsforgiftning. Den næste uges tid gik derfor med daglige kontroller og jeg fik af vide, at jeg nok skulle forvente, at de ville sætte min fødsel i gang.
D. 11. juli 2011 var mit blodtryk så højt og jeg havde det så dårligt, at lægerne, efter den daglige kontrol, ikke turde sende mig hjem igen, så jeg blev indlagt. Jeg var indlagt indtil torsdag eftermiddag, hvor jeg, på trods af svangerskabsforgiftningen, blev udskrevet, da mine tal var stabile. Fredag lå jeg så herhjemme på sofaen hele dagen og havde det rigtig skidt og natten til lørdag gik det helt galt. Jeg kunne næsten ikke trække vejret og derfor heller ikke snakke, men min kæreste forstod heldigvis, at han skulle ringe til sygehuset og sige, at vi kom NU….. Fortsættelse følger i morgen J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar