onsdag den 8. februar 2012

Nu er der ikke længe til..

Sanders dåbsdag nærmer sig med hastige skridt, så i eftermiddags var vi til dåbssamtale med præsten og det andet par, der også skal have deres barn døbt på søndag.

Det var en helt stille og rolig samtale, hvor præsten informerede om, hvordan ceremonien vil komme til at foregå, hvor vi skal sidde i kirken, hvornår vi skal ankomme til kirken osv. - Så nu er der styr på alle de praktiske ting omkring selve dåben og så skal vi bare lige have overtalt Sander til, at det er ok at sove mere end de normale tre sammenhængende timer natten til søndag J

Selve festen har vi valgt at holde ude, så der er heldigvis ikke så mange praktiske ting vi skal have styr på. Vi mangler dog stadig lige at få lavet den endelige bordplan, bordkort og få helt styr på gaven fra os selv, der bl.a. er noget, der kan købes på Babyshower.dk – Men hvad det nøjagtig er, må I vente med at få af vide til på mandag J

Hvordan gik det, da I skulle have jeres børn døbt og har I nogle gode råd til hvordan man håndterer en lille guldklump, der måske ikke synes, det er helt så hyggeligt at være i kirke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar