onsdag den 23. oktober 2013

Så kom dagen hvor Oliver blev 3 år. Det var en MEGET stolt dreng der stod op i morges. Vi stod der alle 3 med flag og sang for ham da han vågnede. Lidt overrasket og muligvis en kende skræmt var han dog. Måske pga. de noget rustne morgenstemmer der lavede noget som burde have været musik og sang. Men okey... det lod til at han tilgav os da han kom ind i stuen og så den fine nye seng vi havde købt og samlet til ham. Han har længe være misundelig på "hulen" inde under livs højseng, så nu har han sin helt egen. Dagen står på hygge i legejunglen sammen med mor.




Liv er som sagt startet i skole - og der kommer selvfølgelig en masse opgaver i kølvandet på skolegangen.
Vi har altid gjort utroligt meget ud af at lære vores børn at opføre sig pænt, tale ordentligt og respektere andre. Både mennesker og dyr. Der vil selvfølgelig være de obligatoriske konflikter i f.eks. børnehaven,men også dét er jo en del af at blive ældre. Spørgsmålet er jo bare hvordan de håndteres :o)

Liv sad den anden dag i bilen og snakkede om at der var mange på skolen som bruger langefingeren til at fortælle hvad de mener om tingene. Ordet "fuckfinger" havde også fanget hendes opmærksomhed. Hun spørger - nysgerrig som hun er - selvfølgelig om præcis hvad det betyder og hvorfor de gør det.
Jeg prøver at forklare hende at det er en meget grim ting at gøre og ofte bliver brugt når de ikke har noget klogt at sige. For at sætte tingene i perspektiv forklarer jeg at det faktisk er at bande meget grimt - på tegnsprog (hun har altid fundet tegnssprog spændende).
Hvis man bruger den finger og råber grimme ord - svarer det faktisk til at spytte en i ansigtet - og det var vi ret hurtige enige om at  DÉT gjorde man i hvert fald ikke.

Et par dage senere sidder Liv så og skal forklare en anden voksen om hvad det vil sige at bruge den finger og samtidig de grimme ord. Hun siger meget selvsikkert at "Det er det samme som at bande på tegnsprog og slikke dem i ansigtet".. Jeg må tilstå at lige dér var det meget svært at holde masken og irettesætte hende korrekt. Heldigvis kunne hun godt høre bagefter at "slikke" måske ikke lige var det rigtige ord :o)

Men okey.. hele idéen med den øvelse var sevet ind :o)

onsdag den 16. oktober 2013

Storesøster irettesætter - hvor er koen "Laila" - og hvor bliver tiden af?

Tiden flyver afsted når man laver noget - det gælder også hjemme hos os.

I snart lang tid har der ikke kunne snige sig mange aftaler eller aktiviteter ind med vores dejlige venner.
Dagene er forsvundet i de nye rutiner med skole, børnehave, håndbold og gymnastik.
Med 2 fuldtidsjob og 2 dejligt aktive børn og gode fritidsinteresser er der ikke mange timer til overs i hverdagene.
Men langt om længe er der virkelig ved at komme ro på igen og rutinerne er på plads - lækkert.

Weekenderne er til gengæld ren hygge. I denne weekend var Liv på mini-ferie i Sverige hos hendes farmor og farfar. Hun har slappet af og virkelig hygget sig i sit lille "fristed" fra forældre og lillebror. Meeeeen... savnet var vi alle sammen. Så er det jo godt at teknologien tillader at man lige kan sige hej både med tale og video når man savner aller mest :o)
Lidt luksus blev det også til da hun kom hjem... Liv ville bare ligge og krudte den i mors og fars seng da hun skulle sove... det er ikke meget plads hun overlader til forældrene :o)




Mens Liv var på mini-ferie tog vi Oliver med på besøgsgård. Det var selvfølgelig et kæmpe hit at komme til at ride på heste og køre traktor. Midt ude på marken er vi kommet til nogle højlandskvæg - og Oliver råber pludselig.. "Hej Laila"... Vi kigger på hinanden og tænker at der var en dame der kunne ligne den eneste Laila han kender (fra vuggestuen), men det går hurtigt op for os at det er en stor ko han snakker om. Hvor dét lige kom fra ved vi ikke - men han fastholdt at den hed Laila.

Men når dét så er sagt - så sætter vi ikke vores fødder dér igen. Nu vil jeg ikke sætte navn på stedet da der kan være snakke om en "engangsforseelse" - men jeg tvivler. Flere af dyrene var ikke raske og bestemt ikke blevet plejet som de skulle. I kanten af en sti lå en død høne (den havde ligger der mere end 1 dag), 1 kanin have 3-4cm, lange negle, kattekillingerne var MEGET tynde og lukket inde i et bur. Moderen ikke havde adgang til dem så de kunne die. Hun stod udenfor og ventede. Ikke mindre end 2 gæs havde tydeligt en brækket vinge. Hvad der ellers var af skræmmende ting ved vi ikke. Vi tog billeder af de syge dyr og overvejer at sende dem - men igen... det kan også være os der tog fejl !

Liv er rigtig kommet i "belære"-alderen - og det går ud over lillebror. Vi kender nok alle sammen ordsproget med at man "ikke skal kaste med sten når man selv bor i glashus"... det gør Liv også nu.
Det er ret underholdene at konfrontere Liv med hendes irettesættelser af lillebror, når hun selv glemmer eller gør præcis de samme ting. Så bliver hun lidt stille, trækker på smilebåndet og siger "nårh ja.. men jeg glemte det jo bare" :o)

Og så er alle kattekillingerne blevet "afsat". De 4 af dem skal til hhv. vores og Livs venner og de sidste 2 beholder vi selv. Eftersom moderen hedder Freja mente Liv helt bestemt at alle kattene skulle have "Vikinge"-navne. Så det fik de. Godt nok er der 2 der hedder Loke men det var nok mest fordi det var meget svært at kende forskel på dem. Så nu har vi: Freja, Loke1, Loke2, Fenris, Ydun, Frigg og Balder. Hvad kattene kommer til at hedde hos deres nye familier ved vi dog ikke endnu. Men I kan tro der er liv i huset.

Det var vist dét for denne gang - der er mere på vej :o)