Så kom dagen hvor Oliver blev 3 år. Det var en MEGET stolt dreng der stod op i morges. Vi stod der alle 3 med flag og sang for ham da han vågnede. Lidt overrasket og muligvis en kende skræmt var han dog. Måske pga. de noget rustne morgenstemmer der lavede noget som burde have været musik og sang. Men okey... det lod til at han tilgav os da han kom ind i stuen og så den fine nye seng vi havde købt og samlet til ham. Han har længe være misundelig på "hulen" inde under livs højseng, så nu har han sin helt egen. Dagen står på hygge i legejunglen sammen med mor.

Liv er som sagt startet i skole - og der kommer selvfølgelig en masse opgaver i kølvandet på skolegangen.
Vi har altid gjort utroligt meget ud af at lære vores børn at opføre sig pænt, tale ordentligt og respektere andre. Både mennesker og dyr. Der vil selvfølgelig være de obligatoriske konflikter i f.eks. børnehaven,men også dét er jo en del af at blive ældre. Spørgsmålet er jo bare hvordan de håndteres :o)

Liv sad den anden dag i bilen og snakkede om at der var mange på skolen som bruger langefingeren til at fortælle hvad de mener om tingene. Ordet "fuckfinger" havde også fanget hendes opmærksomhed. Hun spørger - nysgerrig som hun er - selvfølgelig om præcis hvad det betyder og hvorfor de gør det.
Jeg prøver at forklare hende at det er en meget grim ting at gøre og ofte bliver brugt når de ikke har noget klogt at sige. For at sætte tingene i perspektiv forklarer jeg at det faktisk er at bande meget grimt - på tegnsprog (hun har altid fundet tegnssprog spændende).
Hvis man bruger den finger og råber grimme ord - svarer det faktisk til at spytte en i ansigtet - og det var vi ret hurtige enige om at  DÉT gjorde man i hvert fald ikke.

Et par dage senere sidder Liv så og skal forklare en anden voksen om hvad det vil sige at bruge den finger og samtidig de grimme ord. Hun siger meget selvsikkert at "Det er det samme som at bande på tegnsprog og slikke dem i ansigtet".. Jeg må tilstå at lige dér var det meget svært at holde masken og irettesætte hende korrekt. Heldigvis kunne hun godt høre bagefter at "slikke" måske ikke lige var det rigtige ord :o)

Men okey.. hele idéen med den øvelse var sevet ind :o)

Storesøster irettesætter - hvor er koen "Laila" - og hvor bliver tiden af?

Tiden flyver afsted når man laver noget - det gælder også hjemme hos os.

I snart lang tid har der ikke kunne snige sig mange aftaler eller aktiviteter ind med vores dejlige venner.
Dagene er forsvundet i de nye rutiner med skole, børnehave, håndbold og gymnastik.
Med 2 fuldtidsjob og 2 dejligt aktive børn og gode fritidsinteresser er der ikke mange timer til overs i hverdagene.
Men langt om længe er der virkelig ved at komme ro på igen og rutinerne er på plads - lækkert.

Weekenderne er til gengæld ren hygge. I denne weekend var Liv på mini-ferie i Sverige hos hendes farmor og farfar. Hun har slappet af og virkelig hygget sig i sit lille "fristed" fra forældre og lillebror. Meeeeen... savnet var vi alle sammen. Så er det jo godt at teknologien tillader at man lige kan sige hej både med tale og video når man savner aller mest :o)
Lidt luksus blev det også til da hun kom hjem... Liv ville bare ligge og krudte den i mors og fars seng da hun skulle sove... det er ikke meget plads hun overlader til forældrene :o)

Mens Liv var på mini-ferie tog vi Oliver med på besøgsgård. Det var selvfølgelig et kæmpe hit at komme til at ride på heste og køre traktor. Midt ude på marken er vi kommet til nogle højlandskvæg - og Oliver råber pludselig.. "Hej Laila"... Vi kigger på hinanden og tænker at der var en dame der kunne ligne den eneste Laila han kender (fra vuggestuen), men det går hurtigt op for os at det er en stor ko han snakker om. Hvor dét lige kom fra ved vi ikke - men han fastholdt at den hed Laila.

Men når dét så er sagt - så sætter vi ikke vores fødder dér igen. Nu vil jeg ikke sætte navn på stedet da der kan være snakke om en "engangsforseelse" - men jeg tvivler. Flere af dyrene var ikke raske og bestemt ikke blevet plejet som de skulle. I kanten af en sti lå en død høne (den havde ligger der mere end 1 dag), 1 kanin have 3-4cm, lange negle, kattekillingerne var MEGET tynde og lukket inde i et bur. Moderen ikke havde adgang til dem så de kunne die. Hun stod udenfor og ventede. Ikke mindre end 2 gæs havde tydeligt en brækket vinge. Hvad der ellers var af skræmmende ting ved vi ikke. Vi tog billeder af de syge dyr og overvejer at sende dem - men igen... det kan også være os der tog fejl !

Liv er rigtig kommet i "belære"-alderen - og det går ud over lillebror. Vi kender nok alle sammen ordsproget med at man "ikke skal kaste med sten når man selv bor i glashus"... det gør Liv også nu.
Det er ret underholdene at konfrontere Liv med hendes irettesættelser af lillebror, når hun selv glemmer eller gør præcis de samme ting. Så bliver hun lidt stille, trækker på smilebåndet og siger "nårh ja.. men jeg glemte det jo bare" :o)

Og så er alle kattekillingerne blevet "afsat". De 4 af dem skal til hhv. vores og Livs venner og de sidste 2 beholder vi selv. Eftersom moderen hedder Freja mente Liv helt bestemt at alle kattene skulle have "Vikinge"-navne. Så det fik de. Godt nok er der 2 der hedder Loke men det var nok mest fordi det var meget svært at kende forskel på dem. Så nu har vi: Freja, Loke1, Loke2, Fenris, Ydun, Frigg og Balder. Hvad kattene kommer til at hedde hos deres nye familier ved vi dog ikke endnu. Men I kan tro der er liv i huset.

Det var vist dét for denne gang - der er mere på vej :o)

Kønsforvirring - Loppemarked og tur til "Åbent Landbrug"

Endnu en tid er drevet forbi og der sker stadig meget i de små hoveder. Hvis man bare huskede at skrive alle de sjove ting ved de siger - man kunne skrive Danmarks mest underholdende bog tror jeg.


Vi har altid sagt at vores børn ligner hinanden meget som helt små. Det synes Oliver i hvert fald også - det gjorde han lige opmærksom på forleden dag.
Vi sad i sofaen og kiggede igennem gamle videoer vi havde optaget af ungerne. Først lidt af Oliver som helt spæd - og så nogle stykker af Liv i ca. samme alder.

En af videoerne er Livs første bad.. ca. 5 sekunder inde i videoen råber Oliver... "se... det er mig".
Vi siger så til ham at det er faktisk Liv da hun var helt lille. Oliver svarer så: "Neeeej... det er mig... med tissekone". !!!

Vi var alle ret flade af grin - for staklen mente det jo rent faktisk. Vi måtte jo så forklare (igen) at den anatomiske forskel på drenge og piger altså er der HELT fra de bliver født.
Der gik lige lidt inden det fes helt ind i det lille hoved :o)





Forrige Søndag havde vi en super hyggelig tur med nogle venner til "Åbent Landbrug". Store dyr, masser af store maskiner og mulighed for at blive rigtig godt beskidt. Se DET var bare lykken.
Vejret var ikke det bedste - men det lod til at de eneste der bekymrede sig om det - ja det var sjovt nok de voksne. Godt med mudder, halm og komøg på tøjet - joooo... det tog mere end 10 min. at få bilen ren indvendigt da vi var kommet hjem. Men det er det hele værd, for sikke de hyggede sig.

Så var det tid til et lille loppemarked i forbindelse med at der var "Fotodag" i Børnehaven. vi bor heldigvis meget tæt på så det var bare at fylde trillebøren med ungernes ting de ikke ville lege med mere - og så var det bare afsted. Men konceptet med at rydde op - forsvinder ligesom lidt når man kommer hjem med lige så meget som man tog med derhen. Det er ikke de samme ting - næh nej.. det gamle legetøj skiftede bare hænder. Så nu har vi værelserne fyldte med nye-brugte ting :o)

Nåh... tilbage til arbejdet - kan i ha' en dejlig dag derude. Husk godt med tøj til ungerne - det er dæleme ved at blive koldt ;o)

De travle små sind - renlighed og arbejdsdag i institutionen

Der sker bare RIGTIG meget i øjeblikket.
Hverdagen har endnu en gang taget sit jernhårde greb om den lille familie - dog med nogle ændringer, ikke mindst i logistikken.

Liv er jo som sagt startet i skole og Oliver i børnehaven. Der var ikke den store "ændring" for lille Oliver da alle hans kammerater allerede var rykket ned på den anden side af legepladsen. Han kunne derfor stadig lege med dem nå de alle var udenfor indtil han selv kom derned - en kæmpe fordel ved en integreret institution.

Eneste lille "øv" er at han desværre er begyndt at "glemme" at gå ud og tisse. Det resulterer i små uheld i løbet af dagen - men det må vi nok tage med i en periode. Vi vil ikke begynde at give ham ble på igen - så må vi bare vaske lidt oftere (dvs. 2 gange om dagen ;o)). Han har jo også travlt med at lege, lære og lave ballade - så smutter det nok en gang imellem :o)

Men Liv derimod - der har godt nok været travlt i hendes lille hoved. RIGTIG mange nye indtryk der skal bearbejdes og der læres nye ting HVER dag. Det kan vi godt mærke herhjemme hvor specielt morgenerne er lidt mere anstrængende - for alle. Vi prøver at overholde sengetiderne men der er simpelthen så meget der skal bearbejdes om natten tror vi. Det er blevet sværere at komme op om morgenen og der skal ikke meget til før "filmen knækker" og hun blive sur/ked. Det kan være selv de mindste ting såsom hvilken vej drysset er blevet puttet på yoghurten (!!) eller hvorfor Olivers legetøjsbil står halvt ovre på "hendes side" af bordet.

Er det kun os der oplever det - nej vel?

Så var der arbejdsdag i Olivers institution. Liv var selvfølgelig også med og fik et glædeligt gensyn med de "gamle" venner og veninder. Det var en rigtig hyggelig og meget produktiv eftermiddag med pizza i det fri til de sultne "arbejdsfolk". Heldigvis holdt vejret lige indtil vi pakkede sammen - men SÅ åbnede himlen sig altså også og det regnede hel vildt. Der var vi rigtig glade for at der kun er 100 m. hjem :o)

Og killingerne vokser - nogle hurtigere end andre. Som far har jeg selvfølgelig kun en idé om hvordan det er at amme et barn - og en æresfrygt for katten som har  6 der skal have mad. Og det er jo ikke "en gang imellem".. det er 1 gang i timen vil jeg gætte på. Puuuha... godt det ikke er mig siger jeg bare. Tror også at de fleste mødre vil have en slags respekt for det :o)
Men søde er de da.

Kan I nu ha' en rigtig dejlig dag derude :o)

Selektiv hukommelse - Kattekillinger og miniferier

Er jeg den eneste der har et barn som umiddelbart lader til at huske PRÆCIS hvad hun har lyst til?
(Det tror jeg nu ikke)
Ganske enkle ting som "Liv - husk nu at lægge din taske på plads", eller "Liv - husk at smide tøjet ud i kurven når det er beskidt". De siver sjovt nok IKKE ind....

Men forleden dag da vi sidder i bilen sammen med lille Oliver siger Liv pludselig, "Far - skal vi ikke vaske bilen?". Jeg siger så at det behøves ikke... det er ikke så længe siden sidst.

Liv: "Æv... for så kunne vi eller få en is". Og det er da rigtigt nok at hvis vi vasker bil - så plejer vi at få en is mens vi venter. Det var sådan set ikke så underligt.


Men det næste hun siger er så: "Far... hvornår skal vi have nyt fjernsyn?"... Jeg tænker lidt over hvorfor hun spørger men svarer bare at det skal vi ikke have og spørger hende hvorfor.
Liv: "Jo for så skal vi have en Milkshake far"...!!! Se HER bliver det underligt... det er rigtig lang tid siden (ca. 1 år) at vi måtte købe nyt fjernsyn (fordi Oliver havde tvunget et boldtræ ind i det gamle.. det er en helt anden historie).. og ganske rigtigt - der sagde jeg til hende at vi kunne tage en Milkshake når vi skulle hente det.
Se DET kunne hun godt huske. Så ved man jo at øverste etage virker og der er absolut INGEN undskyldning for at hun ikke husker tingene i hverdagen :o)

Og så har Freja (Livs kat) endelig født... natten til d. 22 kom 6 små søde killinger til verden. Det var bestemt ikke svært at få Liv og Oliver ud af sengen den morgen da de fik det at vide. Det er MEGET svært for dem at holde fingrene fra de små killinger men de klarer det faktisk utroligt flot. Vi ved stadig ikke hvor mange og hvilke vi skal beholde - men I kender vist svaret hvis man spørger Liv og Oliver :o)

Vi har her i Babyshower en kravlegård stående som desværre er blevet MEGET transportskadet - den regner jeg med at tage med hjem og reparere så vi kan bruge den til killingerne indtil de er store nok til at færdes rundt på egen hånd.

Der har været lidt "Voksen"-arrangementer på det sidste hvilken har gjort at ungerne har fået lidt mini-ferier, både sammen med "Besser" og "Farmor og Farfar". Og der er blevet hygget i STOR stil. Det er lækkert at de alle får tilbragt lidt tid med ungerne - og nok også sundt for "mor og far" at være uden børn en gang imellem selvom det ikke altid føles sådan :o)

Rejse-udfordringer - Pludselig ble-fri - En dygtig svømmer og lidt tips og tricks

Aaaahhh. En velfortjent ferie i Spanien med ungerne. Det var lige hvad vi trængte til.

Da vi skulle bo i den samme lejlighed, som vi havde da vi boede dernede fast for nogle år siden, var det "trygge" omgivelser.
 

Det er nu meget rart når man rejser med mindre børn, at man ved hvor de helt basale ting i byen er. Som f.eks. apoteket, de gode legepladser og de børnevenlige restauranter. Sidstnævnte er dog ikke det store problem da børn er velkomne stort set alle steder dernede.
 

Spanierne har et dejligt afslappet forhold til det at spise ude og børn, der sidder lidt uroligt eller larmer lidt, det er ganske enkelt en del af det. Forresten så var "mini-burgerne" der kan fåes som "Tapas" noget der ikke lige var set før og ganske populære :o)

Når man rejser med børn er der selvfølgelig en masse logistik der skal være på plads. Her var det også en kæmpe fordel at vi, for det første havde boet fast dernede, men også at vi havde været afsted på den måde før. 

Så vidste vi præcis hvad der skulle slæbes med hjemmefra og hvad vi hurtigt kunne få dernede. Noget så basalt som en rejseseng!! Den kan hurtigt komme til at koste en mindre formue at få med flyveren på ferie. De 9kg sådan en typisk vejer optager halvdelen af "kvoten" for en persons medbragte bagage på 20kg. Skal man til at betale for overvægt eller ekstra bagage løber det hurtigt op. I stedet kan det ofte betale sig at leje den slags udstyr på destinationen.

Vi fandt for et par år siden et lille lokalt firma der udlejede alt i baby og børneudstyr. Lige fra flaskevarmere til klapvogne. Sidstnævnte gjorde vi også brug af i år og for kun ca 130kr skulle vi ikke tænke over logistikken. Den blev afleveret i lejligheden på ankomstdagen og afhentet igen aftenen før vi skulle afsted. Nemmere bliver det ikke og super service.

Vi startede lige ud med at flyveren var 2 timer forsinket. Det var lidt af en udfordring at holde børnene "glade" da vi i forvejen skulle afsted MEGET sent om aftenen. Men Liv var simpelthen ikke til at slå ud. Der blev slået vejrmøller kl. 23:30 i Københavns lufthav og igen kl. 02:00 i Spanien :o)

Kl. 23:30 - KBH

Kl. 02:00 Spanien

 Vi har jo selvfølgelig set det hele op til flere gange og vidste derfor også præcis hvad der var værd at vise ungerne. Det helt store hit var Selwo Marina og delfinshowet. Børn og dyr er godt - børn og vand er rigtig godt - børn og dyr i vand... tjaaa... bedre bliver det ikke :o)

Jeg kunne skrive side op og side ned omkring rejsetips og hvad der er værd at se netop i dette område (Fuengirola og omegn) men hvis I vil vide mere - så skriv gerne en mail eller besked :o)

Liv har gået til svømning i starten af sommeren og det gav pote i ferien. Der gik ikke længe inden hun synes det var tid til at prøve uden svømmevinger og bælte. 1,5 bane i bassinet nåede vi op på - uden stop og i flot brystsvømnings-stil. Jeg må sige jeg er en meget stolt far :o)

 

Mere eller mindre midt i ferien besluttede Oliver sig for ikke at bruge ble mere. Det var pludselig blevet spændende at tisse på toilettet ligesom storesøster gør det. Selvfølgelig hænder det at der smutter et par dråber - men herregud - det er bare tøj der kan vaskes. "Nr. 2"-uheld har der slet ikke været. Super flot.

Vi undrer os MEGET over hvor nemt det er denne gang i forhold til Liv. Ingen af børnene har vi "opfordret" til at smide bleen. Vi tænkte at det kommer ok når de er klar til det.

Hverdagen er startet igen men heldigvis havde ungerne og Mor en uges ferie mere. Jeg var godt nok misundelig men det er nu meget rart at komme i gang igen så man kan indhente noget af arbejdet. Med 2 firmaer og en fuldtidsstilling er der jo lidt at se til

Så I må hygge Jer i varmen derude - og vi er næsten ikke misundelige :o)

Varme hilsner

Liv, Oliver, Kristina og Rasmus

Bi-stik, høreproblemer og familieskovtur

Kender i det med at man synes man har sagt tingene RIGTIG mange gange? Det er som om de ikke rigtig siver ind hos den 6-årige modtager... Så kender I også det med at det ER sevet ind.. der bliver bare ikke reageret.
Og det er jo DET der er SÅÅÅÅ frustrerende. Hvis bare det var fordi hun ikke kunne høre, så kunne vi gøre noget ved det. Men okey.. det er baaaaare en periode :o)

Så blev årets familieskovtur afholdt. En super hyggelig dag/eftermiddag sammen med hele den ene side af familien. Arrangørerne havde fundet et fint lille sted ude i skoven hvor der også var en lille sø med tilhørende bro. Vi vidste det på forhånd så der var taget fiskenet med.


Da ungerne først så mulighederne - ja så var der ikke 10 vilde heste der kunne fjerne dem fra den lille bro og alle haletudserne i vandet.

Vi havde eller taget nogle af de nye "insekt-glas" med, men de blev pænt sat tilbage i butikken. Dem var der slet ikke tid til at bruge.









Og så kom Olivers første Bi-stik også. Så nysgerrig som han er - skal der skam nok komme flere.
Første gang ungerne bliver stykket af bier eller hvepse er det jo altid meget "nervepirrende". Kan de tåle det - reagerer de allergisk eller hvad...
Oliver havde fået trådt på en lille bi der sad på en blomst i græsplænen. Man kunne tydeligt høre på ham at det var bestemt ikke pjat da han begyndte at græde. I han lille finde fod sad der også ganske rigtigt en lille bitte brod med en "pulserende" klump for enden.
Oliver var ikke meget for at jeg skulle pille ved det, men så slog man lige følelserne fra (så godt man kunne) og fik holdt den lille mand godt fast så jeg kunne fjerne broden uden af knække den. Der gik lige en smule tid (svarende til præcis 1 sodavands-is) - så var han på toppen og ude på plænen igen. Ingen allergisk reaktion heldigvis.
 

 Vi har haft en leverandør af "lomme-blomster" (vi ved ikke hvad det skal hedde endnu) ude i butikken og Liv har fået en lille prøvepose. Man klipper ganske enkelt bare toppen af posen - hælder lidt vand i - og venter. Den sidste del er den sværeste når man er 6 år :o)
Men ret hurtigt (efter et par dage) begyndte der at pible små grønne stængler op af jorden. Vi er ret spændte på at se om det bliver til den blomst uden på posen :o)












Kan i nu alle have en rigtig dejlig dag her i varmen.... I får til sidst lige et lille sommerbillede af ungerne i hver deres lille badekar :o)

Manglende nattesøvn, klatreaber og børnepasning

Kender I det... man er så træt og desparat at man er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv.
Afbrudt søvn pga. "drømmende" eller stædige børn? Så tror da pokker at de i nogle lande har brugt det som tortur-redskab... det virker jo. Efter en lille uges tid uden egentlig sammenhængende søvn er man da villig til at gøre eller indrømme hvad som helst....

Liv er ikke det store problem - men Oliver derimod....nøøøøøj....

Nårh ja tænker I.. det er bare en periode... ja tak... men hvor lang? Jeg synes vi har prøvet det hele. lade ham være længe oppe, ikke for meget aktivitet hen mod puttetid, godt med mad og drikke, ikke for meget mad og drikke.. men ak.
Okey... så ER det måske bare en periode... men er det sådan en "Præsident-ting" der betyder at Oliver "regerer" i 4 år :o(

Så hellere Liv og hendes lejlighedsvise vokseværk - det kan man da forholde sig til.

Nårh.. men det er jo ikke det eneste der er sket siden sidst.
Vi havde eller måtte melde afbud til en fødselsdag i Ålborg da vi ikke kunne få ungerne passer. Rigtig ærgerligt men sådan er det nu en gang ind imellem. Men pludselig træder Farmor og Farfar til og siger at de godt kan, og rigtig gerne vil, passe ungerne den dag.
Vejret var helt fantastisk og indbød til en strandtur - så det gjorde de selvfølgelig. Der blev hurtigt købt et par fiskenet, lavet madpakker og så var det ellers afsted.

Ingen tvivl om at de havde et par rigtig hyggelige dage.

Kan i huske Olivers start på klatrelivet?
Han er blevet bedre... meget bedre... måske lidt for god hans størrelse taget i betragtning. Vi har nu bevæget os fra de nederste grene og et par etager op. Okey...skulle han falde lander han relativt blødt på græsset.. men det er nu mere de ting han kan ramme og hænge fast i på vej ned der bekymrer mig.
Vi vælger dog ikke at bremse hans klatrelyst men derimod næsten være "overopmærksomme" - det er altså ikke nok at Liv også er der hvis der skulle ske noget.

Men jeg skal også videre i sommervarmen... der er noget med et arbejde der skal passes :o)

Kan I alle nu have en rigtig dejlig weekend og nyde sommervejret - det skal vi o hvert fald :o)

Klister-kridt, Miniferier og gode gaver. Et nyt kapitel i "børne-krøniken" :o)

Kender i det med at der ligesom ikke rigtig er dage nok i ugen til alle de ting man gerne vil lave?

Der har endnu en gang været travlhed i det lille hjem.
Vi var til fødselsdag hos Olivers bedste ven, som "tilfældigvis" er lillebor til Livs bedste veninde :o)
En rigtig hyggelig dag med masser af børn og voksne. Det er simpelthen fantastisk er vi er blevet inddraget SÅ meget i deres liv at vi er med til familie-fødselsdagene. Jeg vil ønske for jer alle at i også har den slags venner :o)

Oliver gav ham en rigtig flot "Gravko" (det er altså nok det man kalder en "frontlæsser") og jeg tror faktisk at Oliver blev en "smule" misundelig. Det gjorde forældrene sådan set også. Super god kvalitet og så er der lige dét med hjulene... de er af rigtig GUMMI.. dvs. ikke de der hårde plastikhjul som skrammer gulvene og LARMER helt vildt når ungerne leger med dem indenfor. Den serie af legetøj fra Gowi kan virkelig anbefales så'n fra én forældre til en anden :o)

Og så har Liv været på "mini-ferie" hos farmor og farfar i Sverige. Vi skulle alle sammen derover, men Liv blev hentet 2 dage før vi andre skulle afsted. Der blev rigtig hygget og snakket om alle de dyr der lever i og ved skoven hvor de bor. Et stort hit var også at fange "skøjteløbere" på poolen. Vandet var faktisk helt oppe og runde 20 grader i poolen så det blev også til en badetur (omend meget korte) eller 2. Nogen der forresten vil gætte på hvordan landingen gik på hoppet på billedet  :o)












Da vi kom hjem fra Sverige var æbletræerne sprunget ud. Det er virkelig noget vi glæder os til hvert eneste år. Det er simpelthen SÅ flot men varer desværre kun et par dage - så er de fleste af blomsterne væk igen. Men smukt er det i hvert fald.












Er der forresten nogen der ved hvad der sker med gadekridt når man lader dem ligge ude i regnvejret et par dage - det vidste JEG og nu ved Oliver det også. De ligner umiddelbart sig selv - men tag ikke fejl - det er en forklædning. For under den normale form gemmer sig...en ganske klistret og meget farvende masse.
Det kan nok bedst sammenlignes med våde støvbolde (de dér svampe der støver når man træder på dem).
Selvom det "bare" er gadekridt er det faktisk ganske svært at få både af ungerne, men så sandelig også af tøjet. Så tag jer i agt for dem.. nu er i advaret :o)

Vi har også fået styr på nogle begreber her på det sidste. Sidste var her i dag da jeg henter Livs veninde og i bilen på vej hjem, holder vi pænt tilbage ved en chikane på vejen så den anden bil kan komme først. Livs veninde konstaterer så at det var nok meget godt vi gjorde det - for ham der sad i bilen var simpelthen så gammel at han skulle bruge Pibe (ja dén dér man ryger i ved..).
Jeg spurgte så om det var fordi han røg pibe at han var gammel, hvortil der bliver svaret at "det er kun RIGTIG gamle folk der ryger pibe"..! BUM - så er dét på plads.

Så er der til gengæld andre ting der IKKE er styr på endnu! Hvordan kan det lige være at Oliver konsekvent bytter rundt på Farfar, Morfar osv. Jeg ved godt det måske ikke er "lige til" - men han VED jo godt hvem der er hvem hvis man spørger ind til det! 3 dage i Sverige hos FARFAR, men det var hele tiden "morfar" der kom ud af munden på ham. Da vi så for et par dage siden besøgte MORFAR - guess what - ja så blev der sagt "farfar". Der kommer jo nok styr på det på ét eller andet tidspunkt.

Nårh.. men jeg skal også have ryddet lidt op herhjemme. Jeg er ikke sikker men det er som om der er elastik i legetøjet. Jeg lægger ind på plads på værelserne - og ganske kort tid efter så er det DÆLEME ude i stuen og køkkenet igen!! Jeg formoder det ikke kun er her hos os det forholder sig sådan :o)

Rigtig god dag til alle jer der gider følge med :o)

En kold fornøjelse - Lidt om svømning, travlhed i hverdagen og hygge med frokost i legehuset.

Beklager.... det er længe siden.. I know.
Men der har være RIGTIG mange ting at se til det sidste stykke tid. Egentlig ikke de store sindsoprivende begivenheder men bare ting der har "stjålet" tiden.

Der har også været et par stykker på ferie her i Babyshower så det har jo selvfølgelig betydet lidt ekstra opgaver i løbet af dagen.

Kender I så det med at man rent faktisk er nødt til at kigge i kalenderen for at kunne huske hvad man har lavet i løbet at dagene... og NEJ.. det er ikke fordi jeg er blevet ældre... sådan tror jeg faktisk altid jeg har haft det. Mænd der påstår at "sådan er de i hvert fald ikke"... dem tror jeg ikke på :o)
Men det er nok "prisen" for at være en rigtig selskabsfamilie hvor der er arrangementer mange af ugens dage.

Der er selvfølgelig også blevet tid til rigtig familie-hygge. Ungerne (mest Liv) har ryddet meget fint op i deres legehus og inviteret mor og far på frokost. Det var simpelthen SÅ hyggelig, og så gjorde det ikke så meget at himlen åbnede sig og det pludselig begyndte at regne voldsomt.
Selv en af kattene mente hun skulle være med :o)

Nåh... men Liv er nu startet til "Sommer-svømning". Det var vist lidt af en blandet fornøjelse i starten. Hun er ca. ligeså kuldeskær som sin mor når det kommer til stykket. En hel time i bassinet viste sig at være lidt for meget til at starte med. Staklen havde helt blå læber og måtte en tur i det noget varmere børnebassin for at blive tøet op.
Vi kom så i tanker om at vi sidste år købte en brugt våddragt til hende så turene på stranden var mere "tålelige". Den fik hun  så på næste gang i bassinet og det var SÅ meget bedre. Så nu er det pludselig blevet sjovt at gå til svømning :o). Hvis jeg husker ret var det vist under 200,- på Den Blå Avis.. penge godt givet ud, så det kan klart anbefales.

Kan I huske Olivers introduktion til "Klatre-livet" sammen med storesøsteren. Det er gået præcis som forventet. I går da jeg kom og hentede ham i vuggestuen var de alle ude på legepladsen i det gode vejr. Oliver sad så godt en meter oppe på hegnslågen ud mod parkeringspladsen.. jo I kan TRO han har lært at klatre nu. God motorik er selvfølgelig vigtig og vil gavne ungerne - men så alligevel ik...
Så nu er det bare med at holde øje med den lille bandit.

En smuttur - omend noget blæsende - til Tivoli-land på "Bløden" i Frederikssund blev det også til. Det var et kæmpe hit, dog med en lidt slukøret Oliver da det jo er MEGET begrænset hvad han må prøve. Men de små toge og bilerne er altid en succes :o)

Men jeg skal også se at tilbage til hverdagens opgaver - der er lidt mere ro på nu, så forhåbentlig går der ikke så længe denne gang før det er nyt herfra :o)

Rigtig god dag til jer alle.

Man lærer det vel på et tidspunkt....

Så er sidste dag i Liv's børnehave overstået og en ny verden åbner sig for hende.
I går blev børnene "kastet" ud af vinduet og der blev sagt pænt farvel til institutionen og pædagogerne.

For nogle forældre for sidste gang - og for andre var det mere "på gensyn". Oliver kommer jo også meget snart til at have sin daglige gang dernede ligesom mange af de andre børns mindre søskende.

Efter "udsmidningen" havde Kristina og jeg besluttet at afslutte med manér, og vi havde derfor valgt at invitere ALLE børn der gik ud af børnehaven over til os sammen med deres forældre og søskende. Vi havde fpr lang tid siden søgt kommunen om tilladelse til at lukke vejen fra kl. 14 til kl. 22  og så satte vi ellers vores store telte op i tilfælde af at det skulle blive skidt vejr.

Det resulterede faktisk i at næsten alle "tilmeldte" sig og vi endte med at blive 79 personer på vejen foran vores hus. Det var simpelthen så hyggeligt og vi blev nok en smule rørte over den kæmpemæssige deltagelse og det store engagement i festen.

Alle ungerne spænede rundt i haven og ude på vejen som jo var blevet lukket HELT af med skilte og afspærringer. Cykler, scootere, løbecykler og gadekridt - ALT var taget i brug. En super hyggelig eftermiddag og klart en kæmpe succés.

I dag var så den store dag hvor Liv startede i "skole" (det er jo egentlig ikke rigtig skole men MiniSFO). Heldigvis er hun kommet i gruppe med mange af hendes bedste veninder og de besluttede faktisk alle sammen at ville blive der dagen ud og hygge i de nye omgivelser. Igen var det nok sværest for forældrene at skulle "vænne" sig til de nye pædagioger, ting og omgivelser ;o)

Og så lige et godt råd.
Hvis noget legetøj viser sig at være dårligt, gammelt eller bare ikke velegnet til børnene - så smid det ud MED DET SAMME!!!
Det havde vi så IKKE gjort...
Liv havde - af sin lillebror - fået noget "prutteslim" som hun havde ønsket sig. Konceptet er at "slimen" er i en lille bøtte og når man så trykker fingrene derned så "prutter" det. Det skal IKKE tages op af bøtten. Det havde Liv - efter gentagne påmindelser - ikke forstået. Så vi gemte det væk.... og DÉT var en fejl. Det skulle have være smidt ud og ikke stillet på emhætten.

Midt under festen for børnehaven kommer en pige løbende ud af vores hus - tager fat i mig og siger at "der er slim på gulvet i stuen". Jeg tænker at der nok er en næse der er "løbet løbsk" - men jeg blev hurtigt klogere.
Inde i stuen og på toilettet stod der en 4-5 børn fuldstændigt smurt ind i "prutteslim". Det var på tøjet, i håret, på gulvet, på væggene og på terrassen. Når først det er ude af bøtten og bliver "behandlet" af ungerne - så er det altså ikke bare lige at slippe af med igen. Et par af drengene havde fornuftigt nok prøvet at vaske det af - men med koldt vand. Det gjorde bare sagen endnu værre da det faktisk begyndte at klistre endnu mere.

"Billeder" - tænker i måske. Men nej.. ikke denne gang. Jeg havde travlt med at redde resten af huset for slim og få ungerne gjort rene og smidt noget tøj til vask.
Så kære forældre... hav ovenstående i tankerne INDEN i enten køber sådan noget - eller giver det i gave :o)

Fortsat rigtig dejlig dag.

Manglende tænder - Fødselsdag, Kaniner og Klatreture.

Puha... det er godt nok gået stærkt her på det sidste. Så jeg tror altså jeg tager tingene én efter én... ellers går det vist helt galt.

Først... Jubiii... Liv tabte sin første tand. Hun var MEGET stolt da jeg hentede hende i børnehaven. Det var en af pædagogerne der havde fået lov at fjerne den. Den havde vist siddet og raslet lidt rundt i munden på Liv. Underligt - for den var faktisk ikke så løs da jeg afleverede hende. Godt nok havde den været løs længe - men den havde ligesom sat sig lidt fast igen. Nåh.. men stolt var hun i hvert fald. Og om aftenen kom tandfeen sør'me også på besøg og der lå en fin mønt under hendes hovedpude næste morgen :o)

Hvad var det så... mon det var noget vigtigt.... hmmmm... Nååårh jo... Livs fødselsdag :o)
6 år?? SÅ er man en stor pige - i hvert fald hvis man spørger Liv.
Der blev selvfølgelig hold stor fødselsdag med familien og sikke et dejligt vejr vi have. Vi kunne sidde på terrassen hele dagen og ungerne knoklede rundt i haven og legede med nogle af de nye ting.
Vores store kirsebærtræ blev også brugt flittigt og Liv fik lært lillebror hvordan man klatrer... det ved jeg så ikke lige hvor stolte forældrene er af. Liv er notorisk kendt for at klatre - det skal i nok komme til at høre mere om senere. Vi har MANGE gode historier om hendes klatreture (blandt andet et ganske vellykket flugtforsøg fra Børnehaven).

Oliver sidder så på den absolut nederste gren og råber "FAAAAR"... "FAAAAR".... "MOOOR"... "BEEESSEEEEER".. osv. "Jeg er helt oppe i loftet.. SE MIG"...Man kan ikke lade være med at grine lidt og roser selvfølgelig knægten for hans ihærdighed med at komme "helt op i loftet". Se bare her hvor højt han var :o)

Livs fødselsdagsgave fra mor og far var kaniner og dertil hørende bur. Vi har længe snakket om det, men mente at nu var hun blevet gammel nok til at kunne holde interessen. På selve dagen fik hun nogle meget flotte kaninbure (Oliver har også fået kanin) og fik at vide at om 2 dage var kaninerne gamle nok til at flytte hjem til os. I mellemtiden måtte far igang med at planere et stykke af haven og lave en dejlig stort løbegård, så ungerne kunne være derinde sammen med kaninerne, uden at vi skulle bekymre os om at kaninerne løb fra dem. Men en stor succes var det i hvert fald. Ungerne er SÅ glade for dem, og det er dagens højdepunkt når de kommer hjem, at de kan komme ud og kæle med kaninerne. Vi håber det varer ved.

Børnehaven skulle jo også på besøg. 23 unger i huset - det fylder lidt skal jeg hilse og sige.
Vi havde aftenen før gjort klar til at bage mini-pizzaer. 64 stk. for at være helt præcis.
Men som i TV-køkkenet så "snød" vi. Og DET kan anbefales.
Vi købte nogle pakker "Grov-Pita" og flækkede dem. Og Vupti.. så var der 2 små pizzabunde. Smart ik' :o) De blev pyntet og lagt på køl så de var lige til at smide i ovnen næste dag.
Det var selvfølgelig et kæmpe hit hos ungerne og bagefter havde vi lavet en lille anretning med frugtspyd. Det var bestemt heller ikke helt galt :o)

Da børnehaven var på besøg havde en af drengene en rigtig fin lille gave med. En lille lyserød ring ;o) Men hvordan håndterer en 6-årig at få en ring fra en dreng i børnehaven... tjaaa... bedøm selv herunder.

Der er ingen tvivl om at hun ville blive en god skuespiller vel :o)
Det endte dog med at knægten fik det kram han og tak han fortjente.

Det var vist hvad der var at berette lige i denne omgang. Gud hvad de næste dage byder på af herligheder.

Rigtig god forlænget weekend til jer alle.

Uha... tiden nærmer sig. Hvor blev mine små børn af :o(

Tiden flyver afsted her i huset. Liv har nu et par gange været på besøg på hendes nye skole.... vent lige... SKOLE !! Det kan ikke passe hun er blevet så stor allerede!!.
Selvfølgelig har vi da lavet skolevalg, gennemgået hendes evaluering osv. osv. Men det er først NU det er ved at gå op for mig at det altså er MEGET snart min lille søde pige skal starte i skole. Jeg tror måske bare det er blevet "skubbet" foran mig og fortrængt en smule i den travle hverdag.

Gisp... nu er det pludselig HELT andre voksne hun skal lære at kende - og ikke mindst VI skal lære at kende. Tager de nu godt imod hende - Kender de hendes små "særligheder" - Vil de holde lige så meget af hende som de gør i børnehaven.... JA selvfølgelig.. men så alligevel er man lidt urolig.

Ved nærmere eftertanke er der egentlig gjort rigtig meget ud af at forberede skolen på vores lille pige - faktisk nok mere en hun er forberedt på skolen. Men ved I hvad.. vi er faktisk helt sikre på hun nok skal komme til at trives... men så alligevel er man lidt urolig.

Nårh... hun skal nok klare sig - og en anden der i hvert fald NOK skal klare sig er hendes lillebror.
Han kommer til at "overtage" Liv's plads i børnehaven. Også her er der faktisk blevet lavet "indkøring" igennem meget lang tid. De har været på "besøg" på den anden side af legepladsen (det er en integreret institution) og været sammen med "de stor" i et par timer ad gangen. På den måde kommer de til at kende de "nye" voksne og føle sig trygge ved dem. Børnene bliver også rykket i grupper så de får nogle hverdags-ansigter med sig.

Når det kommer til stykket er det jo nok forældrene der har det sværest med overgangen.

Liv er i hvertfald klar over hvad der skal ske. Hun har faktisk også sovet lidt uroligt på det sidste. Det er langt fra hver gang det "rumsterer" derinde på værelset at vi går der ind. Men i aftes var der altså usædvanligt meget uro derindefra. Efter et stykke tid går jeg så derind og finder hende... ja jeg ved faktisk ikke hvad man skal kalde det.. i kan jo selv bedømme når i ser herunder :o)

Det var lige en lille "opdatering" herfra. De næste par dage kommer til at gå med at forberede Liv's 6-års fødselsdag på Lørdag - men det skal i nok høre meget mere om senere.

Fortsat rigtig dejlig dag :o)

Hyggelig weekend med både gymnastikopvisning og fuld fart på.

Så er weekenden vel overstået.
Endnu et "kapitel" er slut - nemlig børnegymnastikken.
Lørdag var der opvisning for de mindste "Far, Mor, barn"-hold. Det var en rigtig hyggelig dag dog lidt vemodigt at skulle sige tak for denne gang, både til de andre børn (og forældre) men bestemt også til den meget engagerede instruktør. Det har virkelig været kvalitetstid for ungerne.

Når man kun er 2 år er det jo selvfølgelig begrænset hvor meget "opvisning" der er - men i hvert fald fik de vist hvad der er blevet øvet med. Alt fra balancegang til kolbøtter.

En lille streg i regningen var dog at Oliver lige præcis den dag, ikke ville sove til middag - og at opvisningen startede lige dér hvor han normalt sover. Så det krævede VIRKERLIG en god indsats fra hans mor at sørge for han ikke lige mistede interessen for hvad der skulle ske. Men det gik, og som i kan se hyggede han sig gevaldigt.

 

Kender i det med at tingene forsvinder i institutionen?
Endnu en gang da jeg skulle hente Liv kunne jeg hverken finde hendes frugtpose eller drikkedunk.
Jeg spørger selvfølgelig Liv om hvor hun har gjort af den - det kunne hun sør'me ikke lige huske.
På det tidspunkt lagde jeg egentlig ikke mærke til at lidt smørede grin hun havde men ved nærmere eftertanke - så var det der.
Jeg leder videre og spørger selvfølgelig pædagogerne om de har set tingene et sted. De siger så at de spiste faktisk eftermiddagsfrugt udenfor - og så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Jeg spørger selvfølgelig Liv igen, denne gang i en lidt mere bestemt tone - og pludselig mener hun at hun muligvis har set den (og hun sagde faktisk "muligvis").
3 sekunder efter begynder både hende og hendes veninde at skrald-grine og spæner ud på legepladsen.
Lettere irriteret følger jeg efter og ganske rigtigt - frugtpose OG drikkedunk var blevet gravet halvt ned i sandkassen da de mente man sagtens kunne "plante" den slags for sjov. Det var faktisk lidt komisk så måtte trække lidt på smilebåndet da det jo trods alt blev fundet.

Hvorfor tror jeg egentlig ikke det er sidste gang den slags sker.... :o)

Ha' en dejlig dag derude :o)

Det var så dén påskeferie - men sikke én af slagsen.

Er det kun os der synes de ferier altid er for korte?
Men hold da op et lækkert vejr vi har haft. Der er ikke gået mange timer på en dag uden at vi har været udenfor.
Personligt har jeg fået lavet en masse dejlige ting med ungerne. Deres legehus er blevet "renoveret" og der er blevet ryddet op og købt lidt nye ting, så det er helt klart til vennerne kommer på besøg :o)
Dette kaffe-stel tænker vi også at give ungerne, og vi er ret sikre på det bliver populært.

Og så fik man som far en HOV! - oplevelse.. igen. Min dreng er blevet stor!!
Han rykkede her i påsken fra den 3-hjulede cykel og op på den "rigtige" cykel som far dog lige måtte smide et par støttehjul på. Men at se ham ræse afsted uden problemer og med det største smil fra øre til øre - uha...det var vemodigt men samtidig en rigtig dejlig ting. Men som i kan se på billedet herunder så hyggede han sig i hvert fald.

Jeg havde taget en kæmpe papkasse fra nogle sengerande (tror jeg det var) med hjem - sidst jeg gjordet det blev det til et lille hus som ungerne kravlede ind i. Denne gang lavede Liv og mor det til et KÆMPE barbie-hus (med rulletrappe siger de). Så der blev malet og kreeret skillevægge og trapper (mor er jo ikke arkitekt for ingenting) til den helt store guldmedalje.
Kreativiteten går åbenbart - og heldigvis - i arv her i familien :o)


Et lille billede af den igangværende process hvor Liv er ved at "grunde" første gang indvendigt. Jeg må lige se om jeg kan få lov at tage et af det færdige resultat også :o)

Det var så vores påske... hvad fik i mon tiden til at gå med?
Skriv gerne en kommentar her på bloggen :o)

Varme forårs hilsener fra os alle.

Påskehygge og dejlig middag på terrassen.

Som i så mange andre familier er påsken også en travlt tid her i huset. Påskefrokoster med familien, vennerne og en masse dejlige unger hører sig selvfølgelig til.

Påskeæg skulle der da også laves og mon ikke lige det var et hit. Sidste påske husker Oliver ikke så meget af - han var jo ikke mere end godt 1 år dengang. Men i år fik han virkelig noget ud af det. Der blev malet de flotteste påskeæg som bagefter skulle gemmes og findes igen.
Det har været bidende koldt så "gemmelegen" lavede vi altså indendørs. Men ingen påske uden at trille påskeæg - det gjorde vi altså udendørs :o)

Og æv æv æv... så skete det. Livs lille guldhamster - Ida - kunne ikke mere. Hun var meget gammel og var også blevet syg de sidste par dage. En morgen her i påsken var hun ganske stille. Heldigvis havde vi snakket meget med Liv om hvordan livet er og at man desværre ikke har en guldhamster i så mange år. Ida blev pænt begravet og Liv fik sagt ordentlig farvel til hende. Sådan er det jo desværre en gang imellem når man har kæledyr.

Men vors liv suser videre og en dejlig frokost ude på terrassen blev det da også tid til. Ungerne var ret ligeglade med at temperaturen stadig ikke havde passeret til plus-siden af de 0 grader. Solen skinnede jo og det var simpelthen så lækkert vejr.

De næste par dage står igen på besøg hos familien og mon ikke der falder et påskeæg af hist og her.
Det er dog MEGET svært at opretholde den "sukkerpolitik" vi ellers normalt har - et påskeæg er jo trods alt lavet af chokolade - men mon ikke ungerne overlever det også :o) :o)

Fortsat rigtig god påske til Jer alle.

Bloggen har skiftet "Ejer" - og så går det løs :o)

Som i måske har lagt mærke til har der været stille på bloggen... meget stille.
Men nu er vi altså i gang igen :o)

Først lidt om mig selv...

Jeg hedder Rasmus - er i skrivende stund 32 år og far til Liv på 5 år (meget snart 6 hvis du spørger hende) og Oliver på 2 år (han siger bare 10 hvis du spørger ham).

Min kone, ungerne og jeg, bor i et dejligt hus i Nordsjælland hvor der er god plads i haven til at vi rigtig kan boltre os. Nårh ja.. og så lige 2 katte. Freja, som er Livs, og Mille der vist mest er mors.

Og JA.... nogle af jer har måske stiftet bekendtskab med mig - jeg arbejder nemlig som Marketingsansvarlig i Babyshower og tager ofte telefonen her i Frederiksværk.

Men tingene går bestemt ikke stille for sig hjemme hos os. Jeg tror egentlig ikke vores dejlige børn er så meget anderledes end andres - det føles nok bare sådan. Både Liv og Oliver er MEGET aktive børn, og der skal helst ske noget hele tiden. Til tider er vi RIGTIG glade for at vi har 2 børn, hvor den mindste nu har en alder, der gør at han godt kan lege med sin storesøster - og at ikke mindst at hun "gider" ham.

Enlige forældre og dem der har flere børn har skam min dybeste respekt - jeg synes i hvert fald at det til tider kan være hårdt arbejde at passe 2 livlige, men dejlige, unger :o)

Nårh... men det var lige hurtigt om mig og min familie som i kommer til at høre meget mere om. Jeg tror faktisk jeg kunne skrive en mindre bog om alle de sjove eller skøre ting vi har været udsat for - specielt med datteren Liv. På mange punkter minder hun MEGET om sin far - og det er altså ikke altid godt.

Mon ikke der kommer et enkelt indlæg eller 2 her i påskedagene, og indtil da må i alle bare have en dejlig dag.

Forårs-hilsener her fra mig

Mickey's Klubhus kl. 02.30- pædagogisk eller ej? 

Ja, natten til tirsdag vågnede jeg kl. 00.30 ved at min ene datter lå og vred sig i vores seng. Hun havde ondt i maven og i hovedet og var MEGET feber varm. 

Jeg gav hende panodil og prøvede at få lidt væske i hende. Kl. 01.45 havde jeg hørt sætningen: " Moar hvornår skal vi stå op!" ca. 35 gange. Vores dag i dagplejen starter 06.45 så jeg begyndte så småt at tælle timerne. 

Da klokken var 02.30 havde jeg overgivet mig og redt op i stuen. Jeg havde hevet madrasserne til dagplejeungerne ind foran fjerneren, og dyner, puder og bamser var slæbt med, og så lå vi ellers der og så Mickey's Klubhus. da klokken var 03.30 var vi begge faldet i søvn. Så vi fik da lige et par timer inden dagen startede ;)

Morgenen efter følte jeg lidt, at jeg havde været den upædagogiske mor der havde givet efter. Jeg burde jo via min uddannelse og min erfaring som mor, have en bedre måde at løse det på, men min konklusion er blevet at det altså er meget svært at være pædagogisk midt om natten. ;) man skal huske på at man også kun er menneske. 

Nu er hovedpinen heldigvis væk igen og min datter er ved at være frisk igen. 

Samtidig, vil jeg håbe at i vil hjælpe mig lidt. Jeg har fået nogen forespørgsler på, om vi ikke kan udvide vores private dagpleje, så det gælder 3-6 årige også. Tanken frister meget, da vi selv har en søn der skal i børnehave d. 1. august.

Jeg er ikke selv ret begejstret for institutioner, da jeg selv har oplevet en del via mine praktikker og tidligere arbejdspladser, plus at de nedskæringer der kommer oppe fra gør vilkårene så dårlige for vores kæreste eje. 

Er der ikke nogen af jer der vil prøve at beskrive, hvordan den ideelle "børnehave" ville være, i jeres øjne? 

Rigtig god sidste vinterdag til alle. Herhjemme glæder vi os til foråret og sommer. 

<3 Chatarina

En dag i dagplejen...

Vi har haft en fantastisk dag i dagplejen i dag. 

Det har været bidende koldt her hos os, pga. blæsten, så vi valgte at blive inden døre og hygge os.

Ungerne nød det og der var gang i alt legetøjet. Som i ALT legetøjet. Vores stue og gang og legeværelset er fyldt med legetøj. 
Det kræver en del oprydning, men det er så skønt at se når ungerne har de bedste lege igang. 

Vi er i øjeblikket igang med, at snakke med de største af børnene, om det at være en god ven. For os er det vigtigt at børnene lære at tænke på andre end sig selv, og dermed også være en god kammerat. Det kan være alt fra at dele noget legetøj, hjælpe med at tage sutsko på, hjælpe hinanden med at dække bord. Jeg nyder at se at børnene går op i det med liv og sjæl. Ordet ven bliver brugt mange gange i løbet af en dag. :)

Der var også et par stykker af ungerne der var dybt optaget af at hjælpe hinanden med at lave et puslespil. 

Det er i sådanne situationer, jeg føler at jeg gør mit arbejde godt og gør en forskel. det at have tid til at være nærværende og hjælpe ungerne med at være gode børn. 

Det var bare lidt snik snak fra mig idag. :)

Her lidt billeder fra vores dag:)