mandag den 6. februar 2012

Babysalmesang

Godaften J

Jeg håber, at I har haft en dejlig weekend og har fået en god start på ugen.
Det har vi i hvert fald - Vi har nemlig været til babysalmesang i vores lokale kirke for første gang.

Inden i dag vidste jeg ikke rigtig noget om babysalmesang og jeg må nok erkende, at jeg var lidt skeptisk og usikker på, om det var noget for os, men hvor er jeg dog bare glad for, at vi alligevel valgte at prøve det – Det var så hyggeligt og jeg er sikker på, at Sander nød det i fulde drag J

Først startede ”underviseren” med at fortælle lidt om formålet med babysalmesang og hvad de otte ”undervisningsgange” vil komme til at omhandle. Derefter sang vi første vers af et par forskellige salmer, bl.a. I Øster Stiger Solen Op, samtidig med at vi lavede lidt forskelligt, mens vi sang. Under første samle spillede ”underviseren” på xylofon og de lyde var Sander helt vilde med og gav sit bud på, hvordan sangen skulle lyde J
Under de næste par salmer ”dansede” vi mødre rundt i kirken til nogle forskellige trin med vores små guldklumper på armen og så sluttede vi af med, at de små skulle ligge på ryggen i en rundkreds og lytte til afslappende musik, mens der blev bredt en ”faldskærm” ud over dem. Sander var dog ikke enig i, at det nu var tid til at slappe af og han ville under ingen omstændigheder ligger ned – Han ville i stedet hoppe, hoppe og atter hoppe J
Men alt i alt var det en super oplevelse og vi glæder os allerede til at komme af sted igen næste mandag J

Er der nogle af jer andre, der også går eller har gået til babysalmesang?

1 kommentar:

  1. Jeg har gået til babysalmesang før jul med min dreng som er fra aug 2011. Det var en rigtig god aktivitet, hvor babyer i alle aldre kan være med. Hos os startede organisten (som var hende der var underviser) med at spille på flygel og mødrene satte deres børn på flyglet, så de også kunne mærke tonerne. Her sagn vi et par sange, før vi gik ind i selve kirkesalen hvor babyerne blev lagt på et stor dyne.
    Her blev der sunget forskellige sange og samtidig lavet lege med rasleæg, chiffontørklæder der flader ned over hovedet på babyerne og sæbebobler. Der blev også danset rundt i salen med babyerne på armen, mens vi sang.
    Så jeg vil sige det er en form for rytmik light.
    Vi går ikke til babysalmesang her efter jul, da det er samme da som vi går til rytmik. Men det er ok, så længe der er musik og sang i løbet af ugen, så er min lille baby glad.

    SvarSlet