torsdag den 25. april 2013

Manglende tænder - Fødselsdag, Kaniner og Klatreture.

Puha... det er godt nok gået stærkt her på det sidste. Så jeg tror altså jeg tager tingene én efter én... ellers går det vist helt galt.

Først... Jubiii... Liv tabte sin første tand. Hun var MEGET stolt da jeg hentede hende i børnehaven. Det var en af pædagogerne der havde fået lov at fjerne den. Den havde vist siddet og raslet lidt rundt i munden på Liv. Underligt - for den var faktisk ikke så løs da jeg afleverede hende. Godt nok havde den været løs længe - men den havde ligesom sat sig lidt fast igen. Nåh.. men stolt var hun i hvert fald. Og om aftenen kom tandfeen sør'me også på besøg og der lå en fin mønt under hendes hovedpude næste morgen :o)



Hvad var det så... mon det var noget vigtigt.... hmmmm... Nååårh jo... Livs fødselsdag :o)
6 år?? SÅ er man en stor pige - i hvert fald hvis man spørger Liv.
Der blev selvfølgelig hold stor fødselsdag med familien og sikke et dejligt vejr vi have. Vi kunne sidde på terrassen hele dagen og ungerne knoklede rundt i haven og legede med nogle af de nye ting.
Vores store kirsebærtræ blev også brugt flittigt og Liv fik lært lillebror hvordan man klatrer... det ved jeg så ikke lige hvor stolte forældrene er af. Liv er notorisk kendt for at klatre - det skal i nok komme til at høre mere om senere. Vi har MANGE gode historier om hendes klatreture (blandt andet et ganske vellykket flugtforsøg fra Børnehaven).

Oliver sidder så på den absolut nederste gren og råber "FAAAAR"... "FAAAAR".... "MOOOR"... "BEEESSEEEEER".. osv. "Jeg er helt oppe i loftet.. SE MIG"...Man kan ikke lade være med at grine lidt og roser selvfølgelig knægten for hans ihærdighed med at komme "helt op i loftet". Se bare her hvor højt han var :o)


Livs fødselsdagsgave fra mor og far var kaniner og dertil hørende bur. Vi har længe snakket om det, men mente at nu var hun blevet gammel nok til at kunne holde interessen. På selve dagen fik hun nogle meget flotte kaninbure (Oliver har også fået kanin) og fik at vide at om 2 dage var kaninerne gamle nok til at flytte hjem til os. I mellemtiden måtte far igang med at planere et stykke af haven og lave en dejlig stort løbegård, så ungerne kunne være derinde sammen med kaninerne, uden at vi skulle bekymre os om at kaninerne løb fra dem. Men en stor succes var det i hvert fald. Ungerne er SÅ glade for dem, og det er dagens højdepunkt når de kommer hjem, at de kan komme ud og kæle med kaninerne. Vi håber det varer ved.























Børnehaven skulle jo også på besøg. 23 unger i huset - det fylder lidt skal jeg hilse og sige.
Vi havde aftenen før gjort klar til at bage mini-pizzaer. 64 stk. for at være helt præcis.
Men som i TV-køkkenet så "snød" vi. Og DET kan anbefales.
Vi købte nogle pakker "Grov-Pita" og flækkede dem. Og Vupti.. så var der 2 små pizzabunde. Smart ik' :o) De blev pyntet og lagt på køl så de var lige til at smide i ovnen næste dag.
Det var selvfølgelig et kæmpe hit hos ungerne og bagefter havde vi lavet en lille anretning med frugtspyd. Det var bestemt heller ikke helt galt :o)


Da børnehaven var på besøg havde en af drengene en rigtig fin lille gave med. En lille lyserød ring ;o) Men hvordan håndterer en 6-årig at få en ring fra en dreng i børnehaven... tjaaa... bedøm selv herunder.


Der er ingen tvivl om at hun ville blive en god skuespiller vel :o)
Det endte dog med at knægten fik det kram han og tak han fortjente.

Det var vist hvad der var at berette lige i denne omgang. Gud hvad de næste dage byder på af herligheder.

Rigtig god forlænget weekend til jer alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar