onsdag den 1. maj 2013

Man lærer det vel på et tidspunkt....

Så er sidste dag i Liv's børnehave overstået og en ny verden åbner sig for hende.
I går blev børnene "kastet" ud af vinduet og der blev sagt pænt farvel til institutionen og pædagogerne.




For nogle forældre for sidste gang - og for andre var det mere "på gensyn". Oliver kommer jo også meget snart til at have sin daglige gang dernede ligesom mange af de andre børns mindre søskende.

Efter "udsmidningen" havde Kristina og jeg besluttet at afslutte med manér, og vi havde derfor valgt at invitere ALLE børn der gik ud af børnehaven over til os sammen med deres forældre og søskende. Vi havde fpr lang tid siden søgt kommunen om tilladelse til at lukke vejen fra kl. 14 til kl. 22  og så satte vi ellers vores store telte op i tilfælde af at det skulle blive skidt vejr.

Det resulterede faktisk i at næsten alle "tilmeldte" sig og vi endte med at blive 79 personer på vejen foran vores hus. Det var simpelthen så hyggeligt og vi blev nok en smule rørte over den kæmpemæssige deltagelse og det store engagement i festen.

Alle ungerne spænede rundt i haven og ude på vejen som jo var blevet lukket HELT af med skilte og afspærringer. Cykler, scootere, løbecykler og gadekridt - ALT var taget i brug. En super hyggelig eftermiddag og klart en kæmpe succés.








I dag var så den store dag hvor Liv startede i "skole" (det er jo egentlig ikke rigtig skole men MiniSFO). Heldigvis er hun kommet i gruppe med mange af hendes bedste veninder og de besluttede faktisk alle sammen at ville blive der dagen ud og hygge i de nye omgivelser. Igen var det nok sværest for forældrene at skulle "vænne" sig til de nye pædagioger, ting og omgivelser ;o)

Og så lige et godt råd.
Hvis noget legetøj viser sig at være dårligt, gammelt eller bare ikke velegnet til børnene - så smid det ud MED DET SAMME!!!
Det havde vi så IKKE gjort...
Liv havde - af sin lillebror - fået noget "prutteslim" som hun havde ønsket sig. Konceptet er at "slimen" er i en lille bøtte og når man så trykker fingrene derned så "prutter" det. Det skal IKKE tages op af bøtten. Det havde Liv - efter gentagne påmindelser - ikke forstået. Så vi gemte det væk.... og DÉT var en fejl. Det skulle have være smidt ud og ikke stillet på emhætten.

Midt under festen for børnehaven kommer en pige løbende ud af vores hus - tager fat i mig og siger at "der er slim på gulvet i stuen". Jeg tænker at der nok er en næse der er "løbet løbsk" - men jeg blev hurtigt klogere.
Inde i stuen og på toilettet stod der en 4-5 børn fuldstændigt smurt ind i "prutteslim". Det var på tøjet, i håret, på gulvet, på væggene og på terrassen. Når først det er ude af bøtten og bliver "behandlet" af ungerne - så er det altså ikke bare lige at slippe af med igen. Et par af drengene havde fornuftigt nok prøvet at vaske det af - men med koldt vand. Det gjorde bare sagen endnu værre da det faktisk begyndte at klistre endnu mere.

"Billeder" - tænker i måske. Men nej.. ikke denne gang. Jeg havde travlt med at redde resten af huset for slim og få ungerne gjort rene og smidt noget tøj til vask.
Så kære forældre... hav ovenstående i tankerne INDEN i enten køber sådan noget - eller giver det i gave :o)

Fortsat rigtig dejlig dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar