onsdag den 3. april 2013

Det var så dén påskeferie - men sikke én af slagsen.

Er det kun os der synes de ferier altid er for korte?
Men hold da op et lækkert vejr vi har haft. Der er ikke gået mange timer på en dag uden at vi har været udenfor.
Personligt har jeg fået lavet en masse dejlige ting med ungerne. Deres legehus er blevet "renoveret" og der er blevet ryddet op og købt lidt nye ting, så det er helt klart til vennerne kommer på besøg :o)
Dette kaffe-stel tænker vi også at give ungerne, og vi er ret sikre på det bliver populært.

Og så fik man som far en HOV! - oplevelse.. igen. Min dreng er blevet stor!!
Han rykkede her i påsken fra den 3-hjulede cykel og op på den "rigtige" cykel som far dog lige måtte smide et par støttehjul på. Men at se ham ræse afsted uden problemer og med det største smil fra øre til øre - uha...det var vemodigt men samtidig en rigtig dejlig ting. Men som i kan se på billedet herunder så hyggede han sig i hvert fald.


Jeg havde taget en kæmpe papkasse fra nogle sengerande (tror jeg det var) med hjem - sidst jeg gjordet det blev det til et lille hus som ungerne kravlede ind i. Denne gang lavede Liv og mor det til et KÆMPE barbie-hus (med rulletrappe siger de). Så der blev malet og kreeret skillevægge og trapper (mor er jo ikke arkitekt for ingenting) til den helt store guldmedalje.
Kreativiteten går åbenbart - og heldigvis - i arv her i familien :o)


Et lille billede af den igangværende process hvor Liv er ved at "grunde" første gang indvendigt. Jeg må lige se om jeg kan få lov at tage et af det færdige resultat også :o)


Det var så vores påske... hvad fik i mon tiden til at gå med?
Skriv gerne en kommentar her på bloggen :o)

Varme forårs hilsener fra os alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar