søndag den 4. november 2012

Klar, parat, vi flytter snart

Som tidligere nævnt bor vi pt. i en lejlighed på 2. sal i byens centrum og vi er som sådan glade for at bo her, men samtidig med at efteråret kom, blev det meget klart for os, at vores lejlighed desværre er isoleret så dårligt, at den praktisk talt er umulig at varme op selvom alle radiatorer står på maks L
Det kombineret med trapperne og den manglende have har gjort, at vi de sidste par måneder har været på udkig efter et andet sted at bo.

Vi har været ude og se på en del lejligheder og huse, dog uden at finde det vi søgte, men en dag faldt vi over det lækreste lille rækkehus, som vi hurtigt kunne fornemme var det helt rette sted for vores lille familie, så vi skrev under på lejekontrakten med det samme og skal nu flytte derud midt i december – Og jeg kan godt afsløre at vi glæder os helt vildt J  

Selvom vi er lidt kede af at skulle bytte centrum ud med udkanten af byen, er vi sikre på, at det bliver rigtig godt for os alle at flytte, når vi altså liiige har overstået flytterodet og er kommet helt på plads – Og bedst af alt, så får vi nu både en overdækket terrasse, en dejlig lukket have og et større værelse til Sander, som jeg virkelig ser frem til at skulle indrette med for eksempel Sanders fine tavle, som jeg er helt sikker på bliver et hit, nu vi endelig får plads til at hænge den op.

Håber I alle nyder denne skønne søndag J - Lisa, Babyshower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar