Bedre sent end aldrig

Den sidste måneds tid har Sander været en del syg og ramt af feber og vi har derfor været nødt til at udsætte hans 15 måneders vaccination, men i dag var det så langt om længe blevet tid til vaccinationen – Men da Sander vågnede fra sin middagssøvn i går, stod snottet bare ud af ham, han var varm og hostede som jeg ved ikke hvad, så endnu engang var vi bange for, at vaccinationen skulle udsættes.

Vi valgte dog alligevel at tage af sted til lægen i formiddags, da Sander ikke længere var varm og som sygeplejersken forklarede, så kommer bivirkningerne fra denne vaccination først mellem 7 og 14 dage efter stikket, så at han var forkølet nu, havde ikke den store betydning, så længe han ikke længere havde feber.

Sander fik derfor sin vaccination, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med og det var som om, at Sander godt vidste, hvad der skulle ske, for han rystede og græd lige fra vi kom ind til sygeplejersken og indtil vi gik igen - Og han ville under ingen omstændigheder sige hverken ”hej” eller ”farvel” til hende, faktisk ville han ikke engang kigge på hende, så der var ingen tvivl om, at Sander udmærket vidste, at det var hende, og ikke mor, der havde stukket ham.

Selvom jeg altid har syntes, og fortsat synes, det er ganske forfærdeligt, når Sander skal stikkes, så synes jeg nu alligevel, at det er langt bedre end alternativet og det er jo hurtigt overstået og glemt igen.. I hvert fald lige indtil vi skal derop næste gang.

Håber I alle får en dejlig tirsdag aften J Lisa, Babyshower.