søndag den 18. november 2012

Av, der stod et sofabord

I fredags blev Sander 16 måneder og han har nu 15 tænder, som jeg var noget bange for havde fået et ordentligt slag torsdag aftes.  

Sander kom nemlig gående hen imod vores sofabord, hvorpå han havde lagt noget af sit legetøj, som han ville hente igen, men af en eller grund snublede han og jeg når kun lige at se ud af øjenkrogen, at han i sit fald hamrede munden ned i bordpladen, der er lavet af glas - Og så stod det ellers bare ud med blod og tårer L

Da vi lige havde fået skyllet og tørret det værste blod af, viste det sig heldigvis, at det ikke var Sanders tænder, men ”kun” hans læbe, der havde fået et ordentligt slag og blødte – Så Sander slap for en tur til tandlægen, i denne omgang, og kunne nøjes med at tage sig en slapper i sin lænestol med en dejlig kold klud på den ømme læbe.




Heldigvis har hævelsen fortaget sin en del siden i torsdags, så Sander ser nu anstændig ud igen og er klar til at fejre mors fødselsdag senere i dag J

Ønsker jer alle en rigtig dejlig søndag J Lisa, Babyshower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar