mandag den 18. februar 2013

Velkommen til alle..

 


Jeg har fået den ære at overtage Lisa's blog på www.babyshower.dk, og det glæder jeg mig rigtig meget til. 

I dette første indlæg, vil jeg kort præsenterer mig selv om min familie, samt den baggrund jeg har for at skrive her på bloggen. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive for og sammen med jer alle.

Og hvem er jeg så? Hmm ja, jeg hedder som i kan se Chatarina og er 28 år (snart 29, men er stoppet med at tælle :) ) Jeg er fra Nordsjælland hvor jeg har boet hele mit liv. 

Jeg er også mor til tre. Jeg har tvillingepiger på 6år og Valdemar på 2 år. Jeg fik vores piger kort efter jeg var fyldt 23 så var forholdsvis ung mor - og lagde så lige ud med dobbelt op ;)
Der er næsten 4 år mellem vores piger og Valdemar, så han er rigtig lillebror og nyder det i stor stil. 

I 2007 blev jeg uddannet som professions Bachelor i pædagogik - det nye meget fine ord for pædagog ;) jeg tog min uddannelse over nettet, så jeg arbejdede til hverdag, for at få en masse erfaring. Jeg har arbejdet både på normal og special området igennem min studietid. 

Jeg elskede mit studie og elsker at udvide mine horisonter. Efterfølgende læste jeg på Danmarks pædagogiske universitet, hvor jeg studerede antropologi. Efter dette blev jeg ansat som kommunal dagplejemor i vores kommune. Da tiden var, at jeg skulle til at vende tilbage fra min barsel med Valdemar, følte jeg ikke længere at jeg kunne stå inde for de vilkår der var i det kommunale system, både for de ansatte, men også for børn og forældre. 
Jeg valgte derfor at starte selvstændigt op som privat dagplejer. Det har jeg været siden og det er det mest fantastiske jeg nogensinde har gjort. 

I december sidste år valgt min mand, der er uddannet tømrer, at starte op sammen med mig. Vi har derfor, vores kommunes, første private dagpleje Fe og Alfe Huset og vi er meget stolte :)

Jeg vil her i bloggen skrive mine tanker ned, om hvad der rør sig i min hverdag, med mine egne unger og med vores dagpleje. Jeg vil rigtig gerne høre jeres meninger om forskellige ting, så håber i har lyst til at være en del af bloggen. 

De aller kærligste hilsner 

Chatarina

Her er mine dejlige piger på 6 år.
Og her er min dejlige dreng. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar