torsdag den 28. februar 2013

Mickey's Klubhus kl. 02.30- pædagogisk eller ej? 


Ja, natten til tirsdag vågnede jeg kl. 00.30 ved at min ene datter lå og vred sig i vores seng. Hun havde ondt i maven og i hovedet og var MEGET feber varm. 
Jeg gav hende panodil og prøvede at få lidt væske i hende. Kl. 01.45 havde jeg hørt sætningen: " Moar hvornår skal vi stå op!" ca. 35 gange. Vores dag i dagplejen starter 06.45 så jeg begyndte så småt at tælle timerne. 

Da klokken var 02.30 havde jeg overgivet mig og redt op i stuen. Jeg havde hevet madrasserne til dagplejeungerne ind foran fjerneren, og dyner, puder og bamser var slæbt med, og så lå vi ellers der og så Mickey's Klubhus. da klokken var 03.30 var vi begge faldet i søvn. Så vi fik da lige et par timer inden dagen startede ;)

Morgenen efter følte jeg lidt, at jeg havde været den upædagogiske mor der havde givet efter. Jeg burde jo via min uddannelse og min erfaring som mor, have en bedre måde at løse det på, men min konklusion er blevet at det altså er meget svært at være pædagogisk midt om natten. ;) man skal huske på at man også kun er menneske. 

Nu er hovedpinen heldigvis væk igen og min datter er ved at være frisk igen. 

Samtidig, vil jeg håbe at i vil hjælpe mig lidt. Jeg har fået nogen forespørgsler på, om vi ikke kan udvide vores private dagpleje, så det gælder 3-6 årige også. Tanken frister meget, da vi selv har en søn der skal i børnehave d. 1. august.
Jeg er ikke selv ret begejstret for institutioner, da jeg selv har oplevet en del via mine praktikker og tidligere arbejdspladser, plus at de nedskæringer der kommer oppe fra gør vilkårene så dårlige for vores kæreste eje. 

Er der ikke nogen af jer der vil prøve at beskrive, hvordan den ideelle "børnehave" ville være, i jeres øjne? 

Rigtig god sidste vinterdag til alle. Herhjemme glæder vi os til foråret og sommer. 

<3 Chatarina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar