Det er dog desværre
altid noget af en kamp at få Sander i flyverdragten, huen og vinterstøvlerne, uden
han bliver total ulykkelig og går i panik – Han hader det simpelthen, uanset hvordan
vi gør det og vanter er uden sammenligning pt. hans værste fjende, så det er noget
af en udfordring at få ham gjort til at komme med ud L
Heldigvis glemmer
Sander dog alt om flyverdragt, hue og støvler, så snart vi er kommet ud – Vanterne
får dog sjældent lov til at blive på ret længe og når han først har hevet dem af,
er det total umuligt at få ham overtalt til, at han skal have dem på igen.. Så indtil
Sander bliver bedre venner med sine vanter, bliver det kun til nogle korte ture
ude i sneen.
Da vi endelig
kom ud i sneen var Sander ellevild med at blive trukket rundt i sin slæde i fuld
fart og sørgede med glade hvin og grin på den måde for, at både mor og far fik deres
daglige motion J
Men der var
vist ingen tvivl om, at højdepunktet på slædeturen var, da Sander fik lov til at
køre ned af den lille bakke helt alene – Og jeg skal lige love for, at de smil og
grin han sendte os på turen ned virkelig kunne smelte vores hjerter og få os til
at glemme alt om den bidende kulde ♥
Indtil turen
igen gik hjem i varmen, var der dog også lige tid til at lave en lille ”snemand”
og så vil jeg lade stå i det uvisse, om det var på grund af fars manglende erfaring
eller Sanders ”hjælp”, at den såkaldte snemand måtte tage til tak med en noget speciel
form – Men hyggeligt var det og vi glæder os til at vi alle tre er helt på toppen
igen, så vi igen kan komme ud og nyde sneen og, endnu vigtigere, Sanders glæde over
den ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar