lørdag den 1. december 2012

Det’ sørme – det’ sandt – de’cember

Så skriver kalenderen december måned og her i det nordjyske sneede det ganske fint og der lå det fineste tynde lag sne, da vi vågnede i morges – En helt fantastisk og perfekt start på denne hyggelige julemåned J

Sander var meget betaget af det mystiske hvide stads og brugte derfor det meste af formiddagen på at kigge på sne og snefnug fra vinduet i stuen og jeg er helt sikker på, at han virkelig ser frem til, at der kommer sne nok til, at vi kan komme ud og lege i det – Og jeg kan også afsløre at jeg glæder mig som et lille barn til at give Sander sin allerførste kælketur, lave snebolde og forhåbentlig bygge en snemand sammen med ham


Selvom vi jo bor på 2. sal og ingen skorsten har, var Sander alligevel så heldig at julemanden har været forbi med en lille pakke til ham, så da Sander kunne løsrive sig fra sne-kiggeriet, blev han noget overrasket over, at der nu pludselig var noget i den julesok, der ellers har været helt og aldeles tom, siden vi fandt den frem for et par dage siden – Og det var bestem en overraskelse, der faldt i hans smag J


Håber I alle har fået taget godt hul på årets hyggeligste måned J Lisa, Babyshower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar