fredag den 28. december 2012

Sanders julestunt

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig dejlig jul og har nydt, og fortsat nyder, juledagene sammen med jeres kære.

Hos os startede juledagene desværre på en noget anderledes og mere dramatisk måde end planlagt.. Midt i flytterodet ville Sander nemlig lige hjælpe far med at samle vores seng, hvilket desværre resulterede i, at Sander i et splitsekund fik fejlvurderet højden på sengen, da han ville sætte sig på den og dermed endte han med at vælte bagover og slå hul i baghovedet L

Heldigvis havde Sander ikke fået hjernerystelse og hullet var så lille, at det bare skulle have tid til at vokse sammen af sig selv igen.
Så på trods af, at det så ret voldsom ud, var Sander sluppet heldigt fra sit stunt og han har faktisk slet ikke været påvirket af det, da han først lige var kommet sig over forskrækkelsen… At mor og far så stadig ikke er kommet sig helt over episoden, gør heldigvis ikke ondt på Sander J  

Så på trods af lidt dramatik blev vi alligevel klar til at fejre juleaften og havde en fantastisk en af slagsen sammen med Sanders mormor, bedstefar, moster, oldemor og oldefar, hvor Sander rigtig var i centrum og virkelig nød alle aftenens traditioner

Sander var meget interesseret i det fine juletræ
og kunne slet ikke holde fingrene fra det J

Og vi må sige, at vores lettere forkælede guldklump
havde en ret indbringende aften J

Med ønsket om at I alle får en fortsat god jul og et god og lykkebringende nytår, vil Sander og jeg takke af for i år J - Lisa, Babyshower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar