tirsdag den 3. april 2012

På besøg hos dyrene

I dag har vi været på den lokale 4H gård for første gang.
Det er en lille og hyggelig gård med forskellige dyr, både ude og inde, som man frit kan besøge.

Vi har selv en kat, som Sander er helt vild med, og mine forældre har to hunde, men derudover havde Sander indtil i dag ikke mødt andre dyr, så vi var lidt spændte på, hvordan han ville reagere.

Vi startede med at se på de dyr der var indenfor og Sander var godt nok noget stille og tilbageholdende, men det virkede bestemt ikke til, at han var bange for dyrene - Specielt de små grisebasser og kaniner, som man kunne tage ned i en lille ”kravlegård” var et hit.
Derefter var vi udenfor os se på heste, høns og hængebugsvin, der overhovedet ikke kunne hamle op med besøgets højdepunkt – Rutsjebanerne, som Sander var helt vilde med J





Det er bestemt et sted, som jeg er sikker på, Sander vil få meget glæde af.

Rigtig god påske - Lisa, Babyshower 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar