fredag den 16. marts 2012

Sikke en dejlig dag ♥

Sander er nu 8 måneder gammel og i formiddags have vi besøg af sundhedsplejersken.. Han vejer nu 7,7 kg., er 71 cm. høj og måler 46 cm. omkring hovedet.

Traditionen tro skulle Sander have taget sit månedsbillede og lige som sidste måned, kunne jeg godt glemme alt om, at tallet skulle ligge ved siden af ham – Det skal bare i munden, uanset hvad mor synes J


Sander valgte at gøre dagen endnu mere speciel, da han i morges, som han så ofte gør, tog mine fingre i munden, for at gumle på dem, og jeg til min store overraskelse kunne mærke, at hans første tand netop var brudt igennem – Blev godt nok noget overrasket, da der intet var at se og mærke i går og han heller ikke har virket påvirket af det J  

Men her stopper overraskelserne ikke.. Min mor havde foreslået, at vi kunne tage et billede af Sander, hvor han sidder i sådan en blå balje, vi har, hvilket vi så gjorde i går. I dag tænkte jeg så, at jeg lige ville tage endnu et billede af ham siddende i baljen, men det var nemmere sagt end gjort. Med det samme Sander blev sat i baljen, rejste han sig nemlig op, som var det, det mest naturlige i verden – Og hvor så han bare så glad og stolt ud, da han stod der og charmerede både mor og far


Sikke dog en dejlig dag med et par skønne og uforglemmelige overraskelser – Hvor er livet dog bare skønt og helt uforudsigeligt, når man har sådan en lille guldklump

Rigtig dejlig weekend til jer alle – Lisa, Babyshower 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar