mandag den 12. marts 2012

En ny og spændende uge

Så tager vi hul på en ny, og for os spændende uge, som vi ser frem til med både glæde og positive forventninger men samtidig også med en smule nervøsitet.

Da Sander er for tidlig født, blev vi fra start af tilbudt en udvidet ordning med vores sundhedsplejerske, således at hun er på planlagt besøg hos os ca. én gang pr. måned og derudover kan vi altid kontakte hende, hvis der er behov for det.
Endvidere er Sander, gennem sundhedsplejersken, blevet tilkoblet en helt fantastisk fysioterapeut, som han går ved 2 gange i kvartalet – Og hvor har de to dog bare gjort en kæmpe forskel i vores hverdag, ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret os uden de to fantastiske kvinder og deres uvurderlige kompetencer

Nå, men for nu at komme tilbage til det, dette indlæg egentlig skulle handle om… Senere i dag skal vi til fysioterapeut med Sander og i dag bliver det vist mere en samtale end ”træning”, da vi for et par uger siden, i samarbejde med fysioterapeuten, udfyldte et spørgeskema vedr. Sanders udfordringer og det får vi så svar på i dag.
I korte træk omhandlede skemaet Sanders reaktioner, mht. f.eks. lys, lyde, og andre mennesker og selvom vi godt ved, at Sander, i mange henseender, reagerer meget kraftigere, end andre børn på hans alder gør, er vi stadig lidt nervøse for resultatet af testen.

Konklusionen på spørgeskemaet, samt en udtalelse fra sundhedsplejersken, skal vi endvidere bruge på onsdag, hvor vi skal til endnu en samtale med Sanders læge med henblik på at få udformet en henvisning til en børnelæge med speciale i for tidlige fødte børn og deres senfølger og for at vi ikke skal gå og kede os slutter vi da lige ugen af med et besøg af sundhedsplejersken på fredag, hvor Sander for øvrigt også bliver 8 måneder J

Rigtig god uge til jer alle – Lisa, Babyshower

Ingen kommentarer:

Send en kommentar