torsdag den 13. september 2012

Min lille vandhund ♥

I tirsdags var vi en tur i svømmehallen sammen med Sanders moster og selvom Sander stadig ser omklædningsrummet som den rene tortur, havde vi en rigtig hyggelig tur og jeg skal da lige love for, at Sander gav os noget af en nervepirrende overraskelse.

Ikke nok med at Sander nu selv kan stå ved kanten og elsker at studere og plaske med vandet, så kan han nu også helt selv, og uden nogen som helst form for støtte eller hjælp, gå rundt i bassinet.
Forsøgte vi at hjælpe ham eller foreslå at han kunne gå med sådan en lille plade, gik han helt i selvsving og skreg som jeg ved ikke hvad.. Måske forsøgte han at sige ”Jeg kan altså godt selv J” – Og selvom Sanders udfoldelser i vandet gik uden ret meget slinger i valsen og med kun et par enkelte dyk, som han desuden slet ikke sagde noget til, så var det en smule overvældende at se Sander rende rundt i bassinet, som om det var noget, han havde gjort hele sit liv.

Vandet er meget fascinerende J

Se.. Jeg kan jo sagtens selv!

Fortsat god aften til jer alle derude  J - Lisa, Babyshower.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar