mandag den 16. juli 2012

Sanders allerførste fødselsdag ♥

I dag er det Sanders fødselsdag og det er slet ikke til at forstå, at min lille guldklump allerede er 1 år gammel – Tiden er virkelig fløjet af sted, men hvor har det bare været et helt fantastisk år, selvom det hele startede lidt mere turbulent end forventet.  

Som tidligere nævnt vejede og målte Sander henholdsvis 2.470 gram og 50 cm. fra fødslen og han er nu en dejlig krudtugle på 9 kg. og 76 cm., så han er kommet helt godt efter det.  

Sander har desværre aldrig været ret god til at sove og han er helt klart B-menneske, hvilket også gav sig til kende i går aftes/nat.. Sander var nemlig først klar til at blive puttet omkring kl. 01.00, så da vi ramte midnat og altså Sanders fødselsdag fik han, til stor begejstring, lov til at pakke en af sine gaver ud (en Teletubbies bamse) og da den var blevet ”afprøvet”, var Sander langt om længe klar til at komme i seng J

Jubii, sikke en masse gaver J

I formiddags da vores lille natteravn var frisk og klar til at stå op, var der så tid til at pakke resten af gaverne op og pudsigt nok var det den allermindste gave (en pakke lys til fødselsdagstoget), der vakte størst interesse hos Sander, både mens den var pakket ind, men også da den blev pakket ud.. Men da vores kat, Felix, kom og satte sig i gåvognen, var den nu alligevel noget mere interessant end de små lys J  

Se alle de fine gaver, jeg har fået af min mor og far 

Nu får Sander sig en velfortjent middagslur og når han vågner igen skal vi hygge os med at lave hånd- og fodaftryk, afprøve målepinden og have Sanders livret, pandekager med is J

Fortsat god mandag til jer alle J - Lisa, Babyshower.

2 kommentarer:

  1. Hej Lisa
    synes det er hyggeligt at følge dig og Sander, da vi har en søn, der er en dag ældre end Sander :-) Han er også en krudtugle og løber rundt og skal opdage alting.

    SvarSlet
  2. Hej Bettina,
    Tak for din søde kommentar :)
    Ej, hvor sjovt at de to små krudtugler er født med kun en dags mellemrum.
    Tillykke med ham i søndags - Håber I havde en dejlig dag.
    Mvh. Lisa

    SvarSlet