torsdag den 20. juni 2013

Bi-stik, høreproblemer og familieskovtur

Kender i det med at man synes man har sagt tingene RIGTIG mange gange? Det er som om de ikke rigtig siver ind hos den 6-årige modtager... Så kender I også det med at det ER sevet ind.. der bliver bare ikke reageret.
Og det er jo DET der er SÅÅÅÅ frustrerende. Hvis bare det var fordi hun ikke kunne høre, så kunne vi gøre noget ved det. Men okey.. det er baaaaare en periode :o)

Så blev årets familieskovtur afholdt. En super hyggelig dag/eftermiddag sammen med hele den ene side af familien. Arrangørerne havde fundet et fint lille sted ude i skoven hvor der også var en lille sø med tilhørende bro. Vi vidste det på forhånd så der var taget fiskenet med.


Da ungerne først så mulighederne - ja så var der ikke 10 vilde heste der kunne fjerne dem fra den lille bro og alle haletudserne i vandet.

Vi havde eller taget nogle af de nye "insekt-glas" med, men de blev pænt sat tilbage i butikken. Dem var der slet ikke tid til at bruge.









Og så kom Olivers første Bi-stik også. Så nysgerrig som han er - skal der skam nok komme flere.
Første gang ungerne bliver stykket af bier eller hvepse er det jo altid meget "nervepirrende". Kan de tåle det - reagerer de allergisk eller hvad...
Oliver havde fået trådt på en lille bi der sad på en blomst i græsplænen. Man kunne tydeligt høre på ham at det var bestemt ikke pjat da han begyndte at græde. I han lille finde fod sad der også ganske rigtigt en lille bitte brod med en "pulserende" klump for enden.
Oliver var ikke meget for at jeg skulle pille ved det, men så slog man lige følelserne fra (så godt man kunne) og fik holdt den lille mand godt fast så jeg kunne fjerne broden uden af knække den. Der gik lige en smule tid (svarende til præcis 1 sodavands-is) - så var han på toppen og ude på plænen igen. Ingen allergisk reaktion heldigvis.
 

 Vi har haft en leverandør af "lomme-blomster" (vi ved ikke hvad det skal hedde endnu) ude i butikken og Liv har fået en lille prøvepose. Man klipper ganske enkelt bare toppen af posen - hælder lidt vand i - og venter. Den sidste del er den sværeste når man er 6 år :o)
Men ret hurtigt (efter et par dage) begyndte der at pible små grønne stængler op af jorden. Vi er ret spændte på at se om det bliver til den blomst uden på posen :o)












Kan i nu alle have en rigtig dejlig dag her i varmen.... I får til sidst lige et lille sommerbillede af ungerne i hver deres lille badekar :o)


fredag den 7. juni 2013

Manglende nattesøvn, klatreaber og børnepasning

Kender I det... man er så træt og desparat at man er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv.
Afbrudt søvn pga. "drømmende" eller stædige børn? Så tror da pokker at de i nogle lande har brugt det som tortur-redskab... det virker jo. Efter en lille uges tid uden egentlig sammenhængende søvn er man da villig til at gøre eller indrømme hvad som helst....



Liv er ikke det store problem - men Oliver derimod....nøøøøøj....

Nårh ja tænker I.. det er bare en periode... ja tak... men hvor lang? Jeg synes vi har prøvet det hele. lade ham være længe oppe, ikke for meget aktivitet hen mod puttetid, godt med mad og drikke, ikke for meget mad og drikke.. men ak.
Okey... så ER det måske bare en periode... men er det sådan en "Præsident-ting" der betyder at Oliver "regerer" i 4 år :o(

Så hellere Liv og hendes lejlighedsvise vokseværk - det kan man da forholde sig til.

Nårh.. men det er jo ikke det eneste der er sket siden sidst.
Vi havde eller måtte melde afbud til en fødselsdag i Ålborg da vi ikke kunne få ungerne passer. Rigtig ærgerligt men sådan er det nu en gang ind imellem. Men pludselig træder Farmor og Farfar til og siger at de godt kan, og rigtig gerne vil, passe ungerne den dag.
Vejret var helt fantastisk og indbød til en strandtur - så det gjorde de selvfølgelig. Der blev hurtigt købt et par fiskenet, lavet madpakker og så var det ellers afsted.

Ingen tvivl om at de havde et par rigtig hyggelige dage.


Kan i huske Olivers start på klatrelivet?
Han er blevet bedre... meget bedre... måske lidt for god hans størrelse taget i betragtning. Vi har nu bevæget os fra de nederste grene og et par etager op. Okey...skulle han falde lander han relativt blødt på græsset.. men det er nu mere de ting han kan ramme og hænge fast i på vej ned der bekymrer mig.
Vi vælger dog ikke at bremse hans klatrelyst men derimod næsten være "overopmærksomme" - det er altså ikke nok at Liv også er der hvis der skulle ske noget.


Men jeg skal også videre i sommervarmen... der er noget med et arbejde der skal passes :o)

Kan I alle nu have en rigtig dejlig weekend og nyde sommervejret - det skal vi o hvert fald :o)