Manglende tænder - Fødselsdag, Kaniner og Klatreture.

Puha... det er godt nok gået stærkt her på det sidste. Så jeg tror altså jeg tager tingene én efter én... ellers går det vist helt galt.

Først... Jubiii... Liv tabte sin første tand. Hun var MEGET stolt da jeg hentede hende i børnehaven. Det var en af pædagogerne der havde fået lov at fjerne den. Den havde vist siddet og raslet lidt rundt i munden på Liv. Underligt - for den var faktisk ikke så løs da jeg afleverede hende. Godt nok havde den været løs længe - men den havde ligesom sat sig lidt fast igen. Nåh.. men stolt var hun i hvert fald. Og om aftenen kom tandfeen sør'me også på besøg og der lå en fin mønt under hendes hovedpude næste morgen :o)

Hvad var det så... mon det var noget vigtigt.... hmmmm... Nååårh jo... Livs fødselsdag :o)
6 år?? SÅ er man en stor pige - i hvert fald hvis man spørger Liv.
Der blev selvfølgelig hold stor fødselsdag med familien og sikke et dejligt vejr vi have. Vi kunne sidde på terrassen hele dagen og ungerne knoklede rundt i haven og legede med nogle af de nye ting.
Vores store kirsebærtræ blev også brugt flittigt og Liv fik lært lillebror hvordan man klatrer... det ved jeg så ikke lige hvor stolte forældrene er af. Liv er notorisk kendt for at klatre - det skal i nok komme til at høre mere om senere. Vi har MANGE gode historier om hendes klatreture (blandt andet et ganske vellykket flugtforsøg fra Børnehaven).

Oliver sidder så på den absolut nederste gren og råber "FAAAAR"... "FAAAAR".... "MOOOR"... "BEEESSEEEEER".. osv. "Jeg er helt oppe i loftet.. SE MIG"...Man kan ikke lade være med at grine lidt og roser selvfølgelig knægten for hans ihærdighed med at komme "helt op i loftet". Se bare her hvor højt han var :o)

Livs fødselsdagsgave fra mor og far var kaniner og dertil hørende bur. Vi har længe snakket om det, men mente at nu var hun blevet gammel nok til at kunne holde interessen. På selve dagen fik hun nogle meget flotte kaninbure (Oliver har også fået kanin) og fik at vide at om 2 dage var kaninerne gamle nok til at flytte hjem til os. I mellemtiden måtte far igang med at planere et stykke af haven og lave en dejlig stort løbegård, så ungerne kunne være derinde sammen med kaninerne, uden at vi skulle bekymre os om at kaninerne løb fra dem. Men en stor succes var det i hvert fald. Ungerne er SÅ glade for dem, og det er dagens højdepunkt når de kommer hjem, at de kan komme ud og kæle med kaninerne. Vi håber det varer ved.

Børnehaven skulle jo også på besøg. 23 unger i huset - det fylder lidt skal jeg hilse og sige.
Vi havde aftenen før gjort klar til at bage mini-pizzaer. 64 stk. for at være helt præcis.
Men som i TV-køkkenet så "snød" vi. Og DET kan anbefales.
Vi købte nogle pakker "Grov-Pita" og flækkede dem. Og Vupti.. så var der 2 små pizzabunde. Smart ik' :o) De blev pyntet og lagt på køl så de var lige til at smide i ovnen næste dag.
Det var selvfølgelig et kæmpe hit hos ungerne og bagefter havde vi lavet en lille anretning med frugtspyd. Det var bestemt heller ikke helt galt :o)

Da børnehaven var på besøg havde en af drengene en rigtig fin lille gave med. En lille lyserød ring ;o) Men hvordan håndterer en 6-årig at få en ring fra en dreng i børnehaven... tjaaa... bedøm selv herunder.

Der er ingen tvivl om at hun ville blive en god skuespiller vel :o)
Det endte dog med at knægten fik det kram han og tak han fortjente.

Det var vist hvad der var at berette lige i denne omgang. Gud hvad de næste dage byder på af herligheder.

Rigtig god forlænget weekend til jer alle.

Uha... tiden nærmer sig. Hvor blev mine små børn af :o(

Tiden flyver afsted her i huset. Liv har nu et par gange været på besøg på hendes nye skole.... vent lige... SKOLE !! Det kan ikke passe hun er blevet så stor allerede!!.
Selvfølgelig har vi da lavet skolevalg, gennemgået hendes evaluering osv. osv. Men det er først NU det er ved at gå op for mig at det altså er MEGET snart min lille søde pige skal starte i skole. Jeg tror måske bare det er blevet "skubbet" foran mig og fortrængt en smule i den travle hverdag.

Gisp... nu er det pludselig HELT andre voksne hun skal lære at kende - og ikke mindst VI skal lære at kende. Tager de nu godt imod hende - Kender de hendes små "særligheder" - Vil de holde lige så meget af hende som de gør i børnehaven.... JA selvfølgelig.. men så alligevel er man lidt urolig.

Ved nærmere eftertanke er der egentlig gjort rigtig meget ud af at forberede skolen på vores lille pige - faktisk nok mere en hun er forberedt på skolen. Men ved I hvad.. vi er faktisk helt sikre på hun nok skal komme til at trives... men så alligevel er man lidt urolig.

Nårh... hun skal nok klare sig - og en anden der i hvert fald NOK skal klare sig er hendes lillebror.
Han kommer til at "overtage" Liv's plads i børnehaven. Også her er der faktisk blevet lavet "indkøring" igennem meget lang tid. De har været på "besøg" på den anden side af legepladsen (det er en integreret institution) og været sammen med "de stor" i et par timer ad gangen. På den måde kommer de til at kende de "nye" voksne og føle sig trygge ved dem. Børnene bliver også rykket i grupper så de får nogle hverdags-ansigter med sig.

Når det kommer til stykket er det jo nok forældrene der har det sværest med overgangen.

Liv er i hvertfald klar over hvad der skal ske. Hun har faktisk også sovet lidt uroligt på det sidste. Det er langt fra hver gang det "rumsterer" derinde på værelset at vi går der ind. Men i aftes var der altså usædvanligt meget uro derindefra. Efter et stykke tid går jeg så derind og finder hende... ja jeg ved faktisk ikke hvad man skal kalde det.. i kan jo selv bedømme når i ser herunder :o)

Det var lige en lille "opdatering" herfra. De næste par dage kommer til at gå med at forberede Liv's 6-års fødselsdag på Lørdag - men det skal i nok høre meget mere om senere.

Fortsat rigtig dejlig dag :o)

Hyggelig weekend med både gymnastikopvisning og fuld fart på.

Så er weekenden vel overstået.
Endnu et "kapitel" er slut - nemlig børnegymnastikken.
Lørdag var der opvisning for de mindste "Far, Mor, barn"-hold. Det var en rigtig hyggelig dag dog lidt vemodigt at skulle sige tak for denne gang, både til de andre børn (og forældre) men bestemt også til den meget engagerede instruktør. Det har virkelig været kvalitetstid for ungerne.

Når man kun er 2 år er det jo selvfølgelig begrænset hvor meget "opvisning" der er - men i hvert fald fik de vist hvad der er blevet øvet med. Alt fra balancegang til kolbøtter.

En lille streg i regningen var dog at Oliver lige præcis den dag, ikke ville sove til middag - og at opvisningen startede lige dér hvor han normalt sover. Så det krævede VIRKERLIG en god indsats fra hans mor at sørge for han ikke lige mistede interessen for hvad der skulle ske. Men det gik, og som i kan se hyggede han sig gevaldigt.

 

Kender i det med at tingene forsvinder i institutionen?
Endnu en gang da jeg skulle hente Liv kunne jeg hverken finde hendes frugtpose eller drikkedunk.
Jeg spørger selvfølgelig Liv om hvor hun har gjort af den - det kunne hun sør'me ikke lige huske.
På det tidspunkt lagde jeg egentlig ikke mærke til at lidt smørede grin hun havde men ved nærmere eftertanke - så var det der.
Jeg leder videre og spørger selvfølgelig pædagogerne om de har set tingene et sted. De siger så at de spiste faktisk eftermiddagsfrugt udenfor - og så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Jeg spørger selvfølgelig Liv igen, denne gang i en lidt mere bestemt tone - og pludselig mener hun at hun muligvis har set den (og hun sagde faktisk "muligvis").
3 sekunder efter begynder både hende og hendes veninde at skrald-grine og spæner ud på legepladsen.
Lettere irriteret følger jeg efter og ganske rigtigt - frugtpose OG drikkedunk var blevet gravet halvt ned i sandkassen da de mente man sagtens kunne "plante" den slags for sjov. Det var faktisk lidt komisk så måtte trække lidt på smilebåndet da det jo trods alt blev fundet.

Hvorfor tror jeg egentlig ikke det er sidste gang den slags sker.... :o)

Ha' en dejlig dag derude :o)

Det var så dén påskeferie - men sikke én af slagsen.

Er det kun os der synes de ferier altid er for korte?
Men hold da op et lækkert vejr vi har haft. Der er ikke gået mange timer på en dag uden at vi har været udenfor.
Personligt har jeg fået lavet en masse dejlige ting med ungerne. Deres legehus er blevet "renoveret" og der er blevet ryddet op og købt lidt nye ting, så det er helt klart til vennerne kommer på besøg :o)
Dette kaffe-stel tænker vi også at give ungerne, og vi er ret sikre på det bliver populært.

Og så fik man som far en HOV! - oplevelse.. igen. Min dreng er blevet stor!!
Han rykkede her i påsken fra den 3-hjulede cykel og op på den "rigtige" cykel som far dog lige måtte smide et par støttehjul på. Men at se ham ræse afsted uden problemer og med det største smil fra øre til øre - uha...det var vemodigt men samtidig en rigtig dejlig ting. Men som i kan se på billedet herunder så hyggede han sig i hvert fald.

Jeg havde taget en kæmpe papkasse fra nogle sengerande (tror jeg det var) med hjem - sidst jeg gjordet det blev det til et lille hus som ungerne kravlede ind i. Denne gang lavede Liv og mor det til et KÆMPE barbie-hus (med rulletrappe siger de). Så der blev malet og kreeret skillevægge og trapper (mor er jo ikke arkitekt for ingenting) til den helt store guldmedalje.
Kreativiteten går åbenbart - og heldigvis - i arv her i familien :o)


Et lille billede af den igangværende process hvor Liv er ved at "grunde" første gang indvendigt. Jeg må lige se om jeg kan få lov at tage et af det færdige resultat også :o)

Det var så vores påske... hvad fik i mon tiden til at gå med?
Skriv gerne en kommentar her på bloggen :o)

Varme forårs hilsener fra os alle.