onsdag den 28. november 2012

Den lille kravlenisse

I søndags var vi ude på en længere køretur, vi var nemlig en tur på Djursland for at besøge Sanders farmor og farfar.

Sander har aldrig rigtig været så vild med at køre bil og slet ikke, når der er mørkt, så for at gøre turen så spændende som muligt for ham, havde han selv fået lov til at pakke sin rygsæk med noget af hans legetøj, men der blev faktisk ikke brug for legetøjet, da Sander endte med at sove det meste af vejen både derud og hjem igen – Så det kunne ikke være gået nemmere J

Da vi kom frem, skulle Sander, som sædvanligt, lige se det hele an, før han ”tøede op”, men der gik faktisk ikke ret lang tid, før han var klar til at slå sig løs.. Og en, to, tre, så var Sander, til vores store overraskelse, pludselig kravlet op i sofaen og derfra videre op i vindueskarmen og sad og legede med farmors julepynt – Så for både Sanders og julepyntens sikkerheds skyld, trådte farmor til og hjalp Sander med at studere det spændende julepynt nærmere J

Er du heeelt sikker på,
at vi ikke kan lege med julepynten farmor?

Det var dog ikke kun sofaen og vindueskarmen den lille kravlenisse fandt interessant at udforske.
Farfar er nemlig ved at lave om på loftet og det skulle Sander selvfølgelig også se nærmere på, så af sted det gik op af den stejle trappe J

Er det de her brædder,
du skal bruge oppe på loftet farfar?

Sander er rigtig glad for vores egen kat Felix, så farmor og farfars kat Dixie faldt straks i Sanders interesse.
Til Sanders store skuffelse, er Dixie dog langt fra lige så kælen og kontaktsøgende, som Felix er og det var derfor noget af en opgave for Sander at fange Dixies opmærksomhed og overtale hende til, at de skulle lege sammen – Så for at hjælpe Sander med at fange Dixies opmærksomhed, diskede farfar op med en af Dixies livretter, rejer, som Sander kunne give til hende og pludselig fandt hun, den ellers larmende og løbende kravlenisse yderst interessant J

Vær så god Dixie, så er der rejer J

Fortsat god aften til jer alle derude J Lisa, Babyshower.

lørdag den 24. november 2012

Husk refleksen

Sander har jo været en del syg her den sidste måneds tid, så det er begrænset, hvor meget vi har været ude og han har derfor ikke fået afprøvet hverken sin flyverdragt eller vinterstøvler udendørs endnu, men i går blev begge dele afprøvet indendørs.

Sander er dog ikke den store fan af at prøve tøj og sko og i går var ingen undtagelse, så der skulle lidt overtalelse til for at få ham i vintertøjet, men da han opdagede, at hans lille søde refleks bamse sad på ryggen af flyverdragten, kunne det pludselig ikke gå hurtigt nok med at komme i den og han løb derefter stolt og glad rundt i hele lejligheden J – Så for Sanders vedkommende endte det alligevel med at være sjovt at prøve vintertøj…  


… Lige indtil det absolut ikke var sjovt længere og det nu ikke kunne gå hurtigt nok med at komme af tøjet igen.


Håber I alle nyder weekenden J Lisa, Babyshower.

tirsdag den 20. november 2012

Bedre sent end aldrig

Den sidste måneds tid har Sander været en del syg og ramt af feber og vi har derfor været nødt til at udsætte hans 15 måneders vaccination, men i dag var det så langt om længe blevet tid til vaccinationen – Men da Sander vågnede fra sin middagssøvn i går, stod snottet bare ud af ham, han var varm og hostede som jeg ved ikke hvad, så endnu engang var vi bange for, at vaccinationen skulle udsættes.

Vi valgte dog alligevel at tage af sted til lægen i formiddags, da Sander ikke længere var varm og som sygeplejersken forklarede, så kommer bivirkningerne fra denne vaccination først mellem 7 og 14 dage efter stikket, så at han var forkølet nu, havde ikke den store betydning, så længe han ikke længere havde feber.

Sander fik derfor sin vaccination, hvilket han bestemt ikke var tilfreds med og det var som om, at Sander godt vidste, hvad der skulle ske, for han rystede og græd lige fra vi kom ind til sygeplejersken og indtil vi gik igen - Og han ville under ingen omstændigheder sige hverken ”hej” eller ”farvel” til hende, faktisk ville han ikke engang kigge på hende, så der var ingen tvivl om, at Sander udmærket vidste, at det var hende, og ikke mor, der havde stukket ham.

Selvom jeg altid har syntes, og fortsat synes, det er ganske forfærdeligt, når Sander skal stikkes, så synes jeg nu alligevel, at det er langt bedre end alternativet og det er jo hurtigt overstået og glemt igen.. I hvert fald lige indtil vi skal derop næste gang.

Håber I alle får en dejlig tirsdag aften J Lisa, Babyshower.

søndag den 18. november 2012

Av, der stod et sofabord

I fredags blev Sander 16 måneder og han har nu 15 tænder, som jeg var noget bange for havde fået et ordentligt slag torsdag aftes.  

Sander kom nemlig gående hen imod vores sofabord, hvorpå han havde lagt noget af sit legetøj, som han ville hente igen, men af en eller grund snublede han og jeg når kun lige at se ud af øjenkrogen, at han i sit fald hamrede munden ned i bordpladen, der er lavet af glas - Og så stod det ellers bare ud med blod og tårer L

Da vi lige havde fået skyllet og tørret det værste blod af, viste det sig heldigvis, at det ikke var Sanders tænder, men ”kun” hans læbe, der havde fået et ordentligt slag og blødte – Så Sander slap for en tur til tandlægen, i denne omgang, og kunne nøjes med at tage sig en slapper i sin lænestol med en dejlig kold klud på den ømme læbe.




Heldigvis har hævelsen fortaget sin en del siden i torsdags, så Sander ser nu anstændig ud igen og er klar til at fejre mors fødselsdag senere i dag J

Ønsker jer alle en rigtig dejlig søndag J Lisa, Babyshower.

onsdag den 14. november 2012

Badetid er også sprøjtetid

Sander elsker at komme i bad og han synes faktisk, det er så hyggeligt at bade, at han nu også selv tager initiativ til at skulle i bad ved at gå ud på badeværelset, finde sit badekar frem og begynde at trække af sit tøj – Og når Sander først har sat sig noget i hovedet, så er det altså ikke lige sådan at tale ham fra det igen, så medmindre vi har andre planer, får vores lille badetrold lov til at komme i bad J

Badelegetøj har jo, som bekendt, ikke evig levetid og for nylig var det derfor tid til en udskiftning af Sanders badeænder.
Selvom Sander var rigtig glad for sine tidligere badeænder, er de nye ænder virkelig et hit – Til Sanders store fornøjelse, kan de nemlig, modsat de gamle ænder, sprøjte vand ud af deres næb.. Så nu er det med at passe på, når Sander er drillehumør J  


Fortsat god aften til jer alle derude J - Lisa, Babyshower.

søndag den 11. november 2012

Jeg ønsker mig… DEN der

Da min søster og jeg var små, kan jeg huske hvor meget vi, hvert år op til jul, gang på gang elskede at kigge i de fine farverige legetøjskataloger og sætte kryds på lige netop de ting, vi ønskede os – Eller det vil sige, at jeg satte kryds, men da min søster ikke var helt så gammel og derfor ikke kunne udtale alle ord, satte hun ikke ”kryds” men ”kys”, hvilken vi siden hen har haft meget sjov med, og alt tyder på, at Sander har hørt historien om ”kysserne” og nu forsøger at gøre sin moster den kunst efter J

Sander elsker nemlig også at bladre legetøjskatalogerne igennem og han sætter en del flere ”kysser” end ”krydser” i dem og skal nok sørge for at fortælle os, hvis han ser noget i katalogerne, han kunne tænke sig J  

Det er DEN der, jeg ønsker mig J

Håber I alle har nydt weekenden J - Lisa, Babyshower.

fredag den 9. november 2012

Træning til juleaften

Ligesom alle os andre elsker Sander at få gaver, men hvor vi andre er mest interesseret i selve indholdet, er Sander mest, og i nogle tilfælde endda mere, interesseret i selve udpakningsprocessen – Og da han siden sin barnedåb tilbage i februar måned har været med til at pakke sine gaver ud, er han nu efterhånden blevet ret god til det og har også fundet ud af, at det er de små stykker gennemsigtig tingel tangel, der afholder ham fra at kunne komme ind til selve indholdet J

Men for at være helt sikker på at Sander er i topform og klar til juleaftens store pakkeræs, benyttede vi os af Babyshowers gratis gaveservice og fik pakket Sanders fine nye ko hånddukke ind, hvilket skabte stor glæde hos vores lille fingernemme gaveudpakker J

Først tager man båndet af…

.. Og så skal det hersens klistrede halløj af
– Hvilket kræver dyb koncentration J

Sikke en dejlig blød ko
– Den skal have et stort kram.

Hvis man trykker her, siger koen ”muh”..

Håber I alle får en dejlig fredag og så småt er ved at være klar til at tage hul på weekenden J - Lisa, Babyshower.

søndag den 4. november 2012

Klar, parat, vi flytter snart

Som tidligere nævnt bor vi pt. i en lejlighed på 2. sal i byens centrum og vi er som sådan glade for at bo her, men samtidig med at efteråret kom, blev det meget klart for os, at vores lejlighed desværre er isoleret så dårligt, at den praktisk talt er umulig at varme op selvom alle radiatorer står på maks L
Det kombineret med trapperne og den manglende have har gjort, at vi de sidste par måneder har været på udkig efter et andet sted at bo.

Vi har været ude og se på en del lejligheder og huse, dog uden at finde det vi søgte, men en dag faldt vi over det lækreste lille rækkehus, som vi hurtigt kunne fornemme var det helt rette sted for vores lille familie, så vi skrev under på lejekontrakten med det samme og skal nu flytte derud midt i december – Og jeg kan godt afsløre at vi glæder os helt vildt J  

Selvom vi er lidt kede af at skulle bytte centrum ud med udkanten af byen, er vi sikre på, at det bliver rigtig godt for os alle at flytte, når vi altså liiige har overstået flytterodet og er kommet helt på plads – Og bedst af alt, så får vi nu både en overdækket terrasse, en dejlig lukket have og et større værelse til Sander, som jeg virkelig ser frem til at skulle indrette med for eksempel Sanders fine tavle, som jeg er helt sikker på bliver et hit, nu vi endelig får plads til at hænge den op.

Håber I alle nyder denne skønne søndag J - Lisa, Babyshower.