torsdag den 29. marts 2012

Det er sjovt at børste tænder :)

Nu hvor Sander har fået de første to tænder igennem, står den hver morgen og aften på tandbørstning og det har han heldigvis intet imod J

Vi købte faktisk en tandbørste til Sander, allerede inden han fik tænder, da han viste meget stor interesse, når han så os børste tænder. Så han fik sin egen lille tandbørste med vand på, så han kunne vænne sig til den og det har virkelig givet pote.

Først børster jeg Sanders tænder og gummer og derefter får han selv lov til at gøre det, hvilket han virkelig elsker og han har fuld kontrol over tandbørsten, rammer altid munden og har aldrig stukket den ned i halsen eller lignende.


Fortsat god aften til jer alle - Lisa, Babyshower 

tirsdag den 27. marts 2012

Mmm.. Gulerod

Et par af jer anbefalede at bruge en afkølet gulerod til de ømme gummer, når der er bisser på vej – Og det råd har vi med stor succes afprøvet herhjemme i dag J

Sander elsker, når han får lov til at spise selv, så da han fik lov til at få guleroden i hånden og selv styre den, var han slet ikke til at skyde igennem.
Han studerede guleroden nøje, fik ”hakket” et par små bidder af og havde da også en gevaldig samtale med den – Så alt i alt synes Sander vist, at det var en super god idé med sådan en afkølet gulerod J



Det lykkedes mig også at få et billede, hvor man lige kan ane den ene af hans to små tænder


Fortsat god dag til jer alle - Lisa, Babyshower 

fredag den 23. marts 2012

Bidering

Sanders første tand kom jo igennem for en uge siden og nu er tand nr. 2 også kommet igennem – Og det er tydeligt at se, at hans interesse for bideringe, forståeligt nok, er blevet noget større J

Vi har en del forskellige bideringe til Sander, men der er vist ingen tvivl om, hvilken én, der er hans favorit lige for tiden… 

Sander er helt vild med sin lille grønne bidering, der virker til at være helt perfekt til at ”gnubbe” de to små, og noget så søde, fortænder J

Heldigvis har Sander ikke virket til at være generet af tændernes frembrud, men jeg tænker nu, at vi får en sikkerheds skyld hellere må få anskaffet os en af de kølende bideringe, så vi er klar, når de næste tænder melder sig J

Jeg håber, at I alle får en dejlig weekend og nyder det dejlige vejr - Lisa, Babyshower

mandag den 19. marts 2012

Ægte kærlighed ♥

Må simpelthen dele min glæde med jer.. Her den seneste tid er Sander blevet så kærlig – Han er begyndt at putte sig ind til mig, når han er træt, giver mig masser af kys og kram, giver mig sin sut og i dag tilbød han mig en af sine elskede mini riskiks (kun lidt savlet til) J


Der sker virkelig så mange nye ting med Sander nu her og hans personlighed begynder virkelig at skinne igennem - Det er jo slet ikke til at følge med og forstå, at min lille prins slet ikke er så lille og hjælpeløs længere… Så når folk siger, at man skal nyde hvert øjeblik med sine børn, så er der virkelig noget om snakken


Fortsat god dag til jer alle – Lisa, Babyshower 

fredag den 16. marts 2012

Sikke en dejlig dag ♥

Sander er nu 8 måneder gammel og i formiddags have vi besøg af sundhedsplejersken.. Han vejer nu 7,7 kg., er 71 cm. høj og måler 46 cm. omkring hovedet.

Traditionen tro skulle Sander have taget sit månedsbillede og lige som sidste måned, kunne jeg godt glemme alt om, at tallet skulle ligge ved siden af ham – Det skal bare i munden, uanset hvad mor synes J


Sander valgte at gøre dagen endnu mere speciel, da han i morges, som han så ofte gør, tog mine fingre i munden, for at gumle på dem, og jeg til min store overraskelse kunne mærke, at hans første tand netop var brudt igennem – Blev godt nok noget overrasket, da der intet var at se og mærke i går og han heller ikke har virket påvirket af det J  

Men her stopper overraskelserne ikke.. Min mor havde foreslået, at vi kunne tage et billede af Sander, hvor han sidder i sådan en blå balje, vi har, hvilket vi så gjorde i går. I dag tænkte jeg så, at jeg lige ville tage endnu et billede af ham siddende i baljen, men det var nemmere sagt end gjort. Med det samme Sander blev sat i baljen, rejste han sig nemlig op, som var det, det mest naturlige i verden – Og hvor så han bare så glad og stolt ud, da han stod der og charmerede både mor og far


Sikke dog en dejlig dag med et par skønne og uforglemmelige overraskelser – Hvor er livet dog bare skønt og helt uforudsigeligt, når man har sådan en lille guldklump

Rigtig dejlig weekend til jer alle – Lisa, Babyshower 

onsdag den 14. marts 2012

En lille update..

I mandags var vi jo ved fysioterapeut med Sander, hvor vi fik svar på den sensoriske profil, der er blevet lavet på ham ud fra det spørgeskema, vi i samarbejde med fysioterapeuten har udfyldt.

Kort fortalt viste testen, som forventet, at Sander er meget sensitiv på flere forskellige områder, hvilket blandet andet medfører, at han reagerer meget anderledes og kraftigere på input end andre børn på hans alder gør og derfor er der fortsat en del forholdsregler, som vi fortsat bliver nødt til at arbejde ud fra for at skærme Sander bedst muligt.

I dag var vi så til endnu en samtale ved Sanders læge og han sender nu en henvisning, hvor både svaret på testen samt en udtalelse fra sundhedsplejersken vedlægges – Så nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente på en indkaldelse fra børnelægen og krydse fingre for, at ventetiden ikke er alt for lang.

Jeg håber, at I alle nyder det skønne forårsvejr J – Lisa, Babyshower

mandag den 12. marts 2012

En ny og spændende uge

Så tager vi hul på en ny, og for os spændende uge, som vi ser frem til med både glæde og positive forventninger men samtidig også med en smule nervøsitet.

Da Sander er for tidlig født, blev vi fra start af tilbudt en udvidet ordning med vores sundhedsplejerske, således at hun er på planlagt besøg hos os ca. én gang pr. måned og derudover kan vi altid kontakte hende, hvis der er behov for det.
Endvidere er Sander, gennem sundhedsplejersken, blevet tilkoblet en helt fantastisk fysioterapeut, som han går ved 2 gange i kvartalet – Og hvor har de to dog bare gjort en kæmpe forskel i vores hverdag, ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret os uden de to fantastiske kvinder og deres uvurderlige kompetencer

Nå, men for nu at komme tilbage til det, dette indlæg egentlig skulle handle om… Senere i dag skal vi til fysioterapeut med Sander og i dag bliver det vist mere en samtale end ”træning”, da vi for et par uger siden, i samarbejde med fysioterapeuten, udfyldte et spørgeskema vedr. Sanders udfordringer og det får vi så svar på i dag.
I korte træk omhandlede skemaet Sanders reaktioner, mht. f.eks. lys, lyde, og andre mennesker og selvom vi godt ved, at Sander, i mange henseender, reagerer meget kraftigere, end andre børn på hans alder gør, er vi stadig lidt nervøse for resultatet af testen.

Konklusionen på spørgeskemaet, samt en udtalelse fra sundhedsplejersken, skal vi endvidere bruge på onsdag, hvor vi skal til endnu en samtale med Sanders læge med henblik på at få udformet en henvisning til en børnelæge med speciale i for tidlige fødte børn og deres senfølger og for at vi ikke skal gå og kede os slutter vi da lige ugen af med et besøg af sundhedsplejersken på fredag, hvor Sander for øvrigt også bliver 8 måneder J

Rigtig god uge til jer alle – Lisa, Babyshower

torsdag den 8. marts 2012

Så lille har Sander da aldrig været

Torsdag d. 1. marts blev min veninde mor til en dejlig lille prinsesse
Så i fredags var vi på patienthotellet og besøge dem og selvom hun vejede 1.520 g. mere ved fødslen, end Sander gjorde, og var 4 cm. længere, så synes jeg jo aldrig at Sander har været lille – Så nu kan jeg virkelig sætte mig ind, at vores og Sanders barselsgæster mente, at han var lille bitte og at man hurtigt glemmer hvor små vores guldklumper egentlig var, da de kom til verden.

I dag er den lille prinsesse en uge gammel og jeg har fået æren af at komme og hjælpe til med at lave hånd- og fodaftryk, så vi kan forevige den lille størrelse

Jeg ser frem til at skulle hygge sammen med den lille prinsesse og hendes mos og man bliver jo kun en lille smule skruk, når man sidder med sådan en lille skønhed i armene igen J

tirsdag den 6. marts 2012

Hvad er det nu lige, der skal med i pusletasken…

Jeg kan stadig huske de første mange gange, efter Sander var blevet født og vi skulle nogle steder hen – Det var simpelthen en gåde at finde ud af, hvad der skulle med i pusletasken, men efter et par ture/besøg, hvor vi var kommet af sted med henholdsvis alt for lidt og alt for meget, synes jeg, at vi efterhånden fik styr på det J

Sander er nu knap 8 måneder gammel og vores pusletaske indeholder følgende:

Ligger fast i pusletasken:

-      Vådservietter - Kan klart anbefale de vådservietter, der har en lukning ligesom dem, jeg linker til her, da lukningen både holder dem fugtige og gør dem nemme at håndtere med én hånd J

-      Bleer (mindst 5 stk.)

-      Pusleunderlag

-      Stofbleer (mindst 3 stk.)

-      Zinksalve


-      Ekstra hagesmæk + spisesmæk

-      Ekstra tøj

-      Ekstra sut


Pakkes i pusletasken lige inde vi tager af sted:

-      Legetøj

-      Mad (lige i tiden er det frugtmos og pulver til grød) + skeer

-      Sutteflaske med vand i

Derudover sætter vi altid Sanders sut fast på hagesmækken med en sutteholder, så snart vi går ud af døren og har også altid enten Sanders dyne eller et tæppe med os – Og så er vi klar til tur J

fredag den 2. marts 2012

Sengerand..

Nå kære læsere, nu vil jeg endnu engang se, om jeg er så heldig, at der er nogle, af jer, der vil dele jeres erfaringer med mig – Denne gang drejer det sig om valg af sengerand.  
Jeg har kigget lidt på nogle forskellige sengerande, men nu er jeg kommet i tvivl om, om det mon er bedst at have en af de ”almindelige” sengerande, som for eksempel Sengerand, Farm blå?

Eller er det mon bedre at have en af de tykkere modeller, som for eksempel Sengerand, tyk?

Eller er det slet ikke nødvendigt med en sengerand..?
 
Umiddelbart tænker jeg, at den tykke model er bedst, da den vil gøre tremmesengen mindre og dermed mere hyggelig for Sander..?
Men på den anden side tænker jeg, om jeg så skal udskifte den tykke sengerand med den tyndere model, når Sander er blevet lidt ældre..?
 
Ja, som I kan læse, er jeg lidt på bar bund og håber, at I måske kan give mig et godt råd med på vejen J

Rigtig god weekend fra os på Babyshower J